Du danske sommer
OttoMortensen
l.
Du danske sommer, jeg elsker dig,
skont du så ofte har sveget mig.
Snart kolde farver i sky og vand,
snart nogne piger ved hver en strand.
Mer, mer, mer
jeg dog dig elsker, hver gang du ler.
2. Du er i sindet jo lunefuld,
dog hjertet inderst er pure guld,
et eventyr er dit glade navn,
og blomster lyser ud afdin favn.
Korn korn, korn
i dromme gror under månens horn.
3. Når dine bolger mod bredden gik,
beruset blå som gudinders blik,
en ungdom jubled" din lovsang ud,
kun klredt i solskin og brunet hud.
Ned, ned, ned
tii
dåb i glemsel og evighed!
8