8 |
Klinisk Biokemi i Norden · 3 2020
Tanker om laboratoriemedicinens fremtidige organisering
– med inspiration fra Covid-19 pandemien
Per E. Jørgensen, vicedirektør
Rigshospitalet, København
Covid-19 pandemien er den vold-
somste udfordring af sundheds-
væsenet, sommange af os kommer
til at opleve i et helt arbejdsliv.
Men selv om det er en exceptionel
hændelse, bør man lære af den. Set
i et laboratoriemedicinsk perspek-
tiv har den vist:
• at det moderne samfund er fuldstændig afhængig
af kompetent og velfungerende laboratoriemedi-
cinsk diagnostik.
• at det er risikabelt at gøre sig helt afhængig af de
store multinationale analysefirmaer.
• at organiseringenmed ét laboratoriemedicinsk spe-
ciale – én afdeling har nogle indbyggede svagheder.
Indledning
I Danmark er de laboratoriemedicinske specialer
langt overvejende organiseret ud fra modellen ét
speciale – én afdeling med eget apparatur, budget
og personale. Jeg har tidligere argumenteret for, at
denne organisering vil komme under et voksende
pres (1,2). Den videnskabelige udvikling inden for fx
molekylærgenetisk medicin, big data og kunstig intel-
ligens skaber nye spændende muligheder, men øger
samtidigt overlappene mellem de forskellige specialer.
Tænk blot på hvilket speciale der ejer en given pcr-
analyse eller en given påvisning af antistoffer - for slet
ikke at tale om beslutninger inden for kunstig intel-
ligens baseret på big data fra flere laboratoriemedi-
cinske og billeddannende specialer. Den teknologiske
udvikling bidrager også. Et moderne analyseudstyr
kan ofte udføre analyser, som tidligere tilhørte flere
forskellige laboratoriemedicinske specialer – og sam-
les sådanne udstyr i store apparaturbånd, bliver de
for alvor multipotente. Samtidigt er sådanne udstyr
ofte så dyre, at et hospital ikke har råd til at forsyne
alle sine laboratoriemedicinske afdelinger med hvert
sin komplette apparaturpark. Den centralisering af
hospitalsvæsenet, som har fundet sted i Danmark
gennem de sidste godt 10 år, giver også udfordringer.
I dag er det stort set kun de største universitetshospi-
taler, som har både biokemi, mikrobiologi, immu-
nologi, genetik og patologi på deres matrikel. Mange
store akuthospitaler huser alene en klinisk biokemisk
afdeling sammen med en mindre blodbanksfunktion.
Flere af disse akuthospitaler begynder at spørge om,
hvorfor de skal sende hastende prøver til laboratorie-
medicinske specialer på andre hospitaler, hvis deres
egen apparaturpark kan udføre analysen?
Hidtil har jeg ment, at svaret på de fleste af de oven-
nævnte udfordringer var en fysisk samling af de for-
skellige selvstændige laboratoriemedicinske specialer
i et laboratoriecenter - sådan som man også ser det i
mange nybyggerier. En sådan fysisk samling tillader
et hensigtsmæssigt apparaturfælleskab, samtidigt
med at det gør det muligt at fastholde de nuværende
specialers selvstændighed og identitet. Men erfarin-
gerne fra Covid-19 pandemien får mig til at overveje
om det er nok – eller om man bør samle nogle af de
laboratoriemedicinske afdelinger i én afdeling med
fælles ledelse. Måske bør man endda gå videre og
samle nogen af de laboratoriemedicinske specialer
i ét grundspeciale med mulighed for subspecialise-
ring eller grenspecialer? Det lyder måske drastisk
og provokerende, og det kan også være forkert. Men
jeg vil prøve at begrunde disse overvejelser i mine
erfaringer og indtryk fra håndteringen af den første
Covid-19 bølge i Danmark. Jeg sad her i spidsen for
den nationale task force under Danske Regioner, som
skulle etablere den ønskede kapacitet af Covid-19 pcr-
analysen på de danske hospitaler.
Håndteringen af Covid-19 pandemien i
Danmark frem til sensommeren 2020
Selv om pandemien er håndteret lidt forskelligt i de
nordiske lande, er alle heldigvis kommet godt igen-
nem den første fase. I Danmark blev mantraet: test,
