6 |
Klinisk Biokemi i Norden · 4 2019
Formandens spalte:
Tages der for mange blodprøver?
Henrik L. Jørgensen
Formand i NFKK
Omkostningerne til sundhed har
været støt stigende i mange år.
Ifølge en analyse fra Danmarks
statistik er de offentlige sundheds-
udgifter i Danmark steget med
46 % i faste priser fra 2000 til
2017. Det er markant mere end de
samlede offentlige udgifter, som i
samme periode kun steg med 15 % (1). I USA bru-
ges helt op mod 18 % af bruttonationalproduktet på
udgifter til sundhed, hvilket er mere end det dobbelte
af andre sammenlignelige lande (2) Det er der natur-
ligvis mange forskellige årsager til: Der bliver flere
ældre, som lever længere; der er stigende udgifter til
administration, til nye behandlingsformer og til ny,
dyr medicin osv.
Selvom de direkte udgifter til blodprøvetagning
og analyse kun udgør 3-5 % af de samlede sund-
hedsudgifter, bliver denne procentsats meget større,
hvis man medregner afledte udgifter som svarene
på blodprøver medfører i form af yderligere under-
søgelser, forlængelse af indlæggelser, udskrivning af
medicin mm. (3-4). En del af disse afledte udgifter vil
være udløst af tilfældigt unormale blodprøvesvar og
dermed i mange tilfælde være overflødige (3).
Som oftest er vores normalområder bestemt af,
hvor 95 % af raske individer i befolkningen befinder
sig. Dermed er der 5 % sandsynlighed for, at en enkelt
parameter analyseret på en tilfældig, rask person vil
ligge udenfor normalområdet. Undersøger man flere
parametre samtidig på en tilfældig person og antager,
at svarene er uafhængige af hinanden, vil risikoen
0
20000
40000
60000
80000
100000
2004
2005
2006
2007
2008
2009
Antal D-Vitamin analyser per år målt på
Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium (KPLL)
Årstal
Figur 1
