![]()
6
| 4 | 2010
Klinisk Biokemi i Norden
klinik i uddannelsen. Formålet med klinikken er
ikke at gøre os til (halv)gode klinikere, for dels er det
urealistisk på den begrænsede tid der er til rådighed,
og dels er det ikke rollen som kliniker, vi skal agere
i i vores senere speciallægeliv. Klinikopholdet skal
derimod bruges til at forstå klinikkens udfordringer
og dens behov for klinisk biokemiske ydelser. Vi skal
under klinikopholdet først og fremmest sætte os ind
i den kliniske afdelings snitflader til den klinisk bio-
kemiske afdeling – og dermed være i stand til som
speciallæger at fungere i relation til klinikken.
For de mål der relaterer til uddannelsen på den
klinisk biokemiske afdeling kom der (nok lidt over-
raskende for os ældre læger) et unisont ønske fra de
uddannelsessøgende: Meget mere basal metodelære!
Spektrofotometri, immunkemi, PCR, sekventering,
m.v. Desuden en større detaljeringsgrad af de kom-
petencer og afledte mål, der skal nås under de klinisk
biokemiske ansættelser. Og et nyt mål, som også alle
kunne tilslutte sig: Udarbejdelse og indsendelse at et
videnskabeligt originalarbejde – som 1. forfatter.
Der var også et fælles ønske om at reducere de tal-
rige mål vedr. diagnostik og behandling af en række
intern medicinske sygdomme. De er nu erstattet af
generelle krav ’svarende til god medicinsk standard’,
samt mere omfattende krav til mindst tre sygdoms-
områder. Og endelig skal man opnå dybtgående
viden inden for 1-2 klinisk biokemiske områder
(ekspertfunktion). Antallet af mål blev reduceret fra
117 til 77.
Prosa-beskrivelsen af specialet og speciallægens
rolle er gjort meget konkret – og forhåbentlig mere
rekrutteringsvenlig. For hvad er det de yngre læger
gerne vil: De vil gerne fordybe sig og specialiseres og
de vil forske! Det ved vi, bl.a. fordi vi i DSKB for et
par år siden udsendte et spørgeskema til dem. Ind i
mellem forlyder det, typisk fra ældre kolleger (som
typisk er mænd), at når flere kvinder kommer på
lægestudiet – og flere kvinder vælger vores speciale,
så går det ud over forskningen. Så bliver det en anden
prioritering og en anden type speciallæger, vi uddan-
ner. Det kunne være interessant at se data angående
dette spørgsmål, for det med data plejer vi jo gerne
at hylde i vores speciale! Motivationen for forskning
mangler i hvert fald ikke.
For de uddannelsesgivende afdelinger er der en
lang række tiltag, der kan gøres for at fastholde de
yngre lægers forskningsengagement (1).
Er en målbeskrivelse væsentlig for hvordan vi
uddanner unge kolleger? For at være ærlig, så mener
jeg, at en god uddannelsesafdeling giver en god spe-
ciallægeuddannelse, uanset hvad der står i en mål-
beskrivelse. Men det kan have rekrutteringsmæssig
betydning, at målbeskrivelsen indeholder mål, som
en ung læge, der skal vælge speciale, kan relatere til.
Og især derfor er den utrolig vigtig.
Det har været en god proces med entusiasme fra
alle de involverede instanser – inkl. Sundhedsstyrel-
sen. Vi håber den nye målbeskrivelse bliver til gavn.
1. Nexø E, Rasmussen LM.Klinisk biokemi – et
forskningstungt speciale. Fremtid eller en for-
ældet romantisk forestilling? Klinisk Biokemi
i Norden 2009;2:46-8.
p.s. Målbeskrivelsen ligger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:
http://www.sst.dk/Uddannelse%20og%20autorisation/Special%20og%20videreuddannelse/Laege/
Maalbeskrivelser%20i%20speciallaegeuddannelsen/Klinisk_biokemi.aspx
(Fortsat fra side 4)
Foto: Henrik Alfthan
