Klinisk Biokemi i Norden Nr 4, vol. 22, 2010 - page 11

11
| 4 | 2010
Klinisk Biokemi i Norden
(Fortsætter side 12)
Procalcitonins biologi, fysiologi og kinetik
PCT (~ 12,6 kDa) består af 114 aminosyrer og er et
prohormon for calcitonin (12), der produceres i neu-
roendokrine medullære C-celler i skjoldbruskkirtlen.
Interessen for calcitonins propeptider, herunder PCT,
har været stigende siden 1984, hvor calcitonin blev
påvist i forbindelse med medullær thyroideacancer
(13). I 1993 blev PCT første gang beskrevet som mar-
kør for bakteriel sepsis (14).
PCT, produceret i C-celler, undergår posttransla-
tionel behandling, der fører til frigivelse af det bio-
aktive hormon, calcitonin på 32 aminosyrer. PCT og
andre forløbere for calcitonin er i dyreforsøg blevet
isoleret i følgende væv udover skjoldbruskkirtlen:
Binyrer, milt, rygmarv, hjerne, lever, bugspytkirtel,
tyktarm, lunge, fedtvæv, testikler, og mavesæk (15).
Calcitonins mRNA (CALC-I gen på kromosom 11)
opreguleres mere specifikt end mRNA fra andre
inflammatoriske cytokiner, såsom tumor nekrose
faktor (TNF-α), interleukin-1 β og interleukin-6,
som kan findes opreguleret uden tilstedeværelsen af
infektion (15).
PCT’s fysiologiske rolle på molekylært niveau
er forsat ikke fuldt klarlagt, dog er en intracellulær
cAMP-produktion observeret (16). Monneret et al
(17) har vist, at PCT påvirker reguleringen af integrin
CD 11b, ligesom det er vist, at PCT kan ændre mono-
cytters chemotaksi (18).
Stigningen i PCT koncentration, inden der er
opnået kontrol med den bakterielle infektion, er
generelt højere end eliminationshastigheden (9).
Havde dette ikke været tilfældet, og eliminationsha-
stigheden overgik produktionen, ville man risikere at
se en faldende PCT, til trods for en ikke kontrolleret
infektion. Eliminationen af PCT fra blodbanen er på
nuværende tidspunkt ikke helt afklaret, men foregår
formentlig ved hhv. proteolyse samt renal clearance
(19). Flere studier tyder på, at PCT-målinger kan
anvendes hos patienter med forskellige grader af
nyresvigt samt under hæmodialyse og kontinuert
veno-venøs hæmofiltration (CVVH), til diagnostice-
ring af bakterielle infektioner (20-22) om end disse er
baseret på små patientpopulationer.
Procalcitonin analysemetoder
Der findes på nuværende tidspunkt flere forskellige
PCT-analysemetoder (assays) fra forskellige virksom-
heder, mest udbredt er ”PCT sensitive, KRYPTOR®”,
fra Brahms Diagnostica. Det mest anvendte assay
indtil ~ 2003 var ”BRAHMS Lumitest®”. Interassay
variationen er 9-82 % i intervallet 0,0 μg/l - 1,0 μg/l,
men <6,5 % over 1,0 μg/l. (9). Dette gør Lumitest®
assay'et uanvendeligt i måleintervallet op til 1,0 μg/l,
dvs. ved værdier, der oftest forekommer ved lokali-
serede infektioner (23,24). I modsætning hertil har
det nu mere benyttede assay, ”Brahms PCT sensitive,
KRYPTOR®”, en analytisk sensitivitet på 0,019 μg/l og
en funktionel sensitivitet på 0,06 μg/l (25). En anden
fordel i forhold til Lumitest® er, at ”PCT sensitive
analysen, KRYPTOR®” er fuldt automatiseret. Inter-
assay variation er lav i det klinisk relevante interval,
for ”PCT sensitive KRYPTOR®” er CV < 8 %, hvilket
i de fleste tilfælde ikke påvirker tolkningen af resul-
tatet (25).
For nylig er PCT-analysen blevet tilgængelig på
nogle af de mest udbredte laboratorieplatforme:
Vidas®/mini-Vidas® (Biomerieux), Elecsys og Cobas
(begge Roche Diagnostics).
Procalcitonin, kirurgi og traume
Postoperative infektiøse komplikationer fører til svær
morbiditet og mortalitet (5). Prognosen er afhængig
af tidlig diagnosticering, og behandling rettet mod
den ætiologiske faktor. Ved behandlingssvigt er en
kontinuerlig overvågning af behandlingsrespons sær-
deles vigtig for at sikre rettidig behandlingsændring.
Daglige målinger af CRP anvendes ofte til dette for-
mål, men der er alvorlige begrænsninger af denne
markør i det postoperative forløb. I dagene efter
operation og traume øges CRP koncentrationen for
at nå et plateau på dag 2-4, og ukontrolleret infektion
er derfor i de første postoperative dage ofte svær at
skelne fra det naturlige CRP-forløb (26-28).
Flere grupper har undersøgt forløbet af PCT og
CRP efter abdominal kirurgi. PCT-niveauet stiger
moderat efter operation, men falder - i modsætning
til CRP og leukocytter - allerede den efterfølgende
dag hos patienter uden komplikationer. Det er vist,
at patienter med insufficient behandlede bakterielle
infektioner får en PCT stigning postoperativt (29).
Præanalytisk og analytiske forhold for
PCT-måling
Præanalytisk
Både arterielt og venøst blod kan benyttes til analyse
af PCT-koncentrationen (30). PCT er stabilt i blod
ved 4°C i op til 96 timer (25). De fleste assays er i
1...,2,3,4,5,6,7,8,9,10 12,13,14,15,16,17,18,19,20,21,...52
Powered by FlippingBook