![]()
4
| 4 | 2010
Klinisk Biokemi i Norden
Hvad skal man lære, når man er under uddannelse
i vores speciale – hvordan skal man lære det – og
hvordan skal det evalueres? Vigtige spørgsmål, der
kan sætte mange - næsten eksistentielle - overvejelser
i gang hos en speciallæge, der selv blev uddannet for
dekader siden.
Målbeskrivelse 2004:
I Danmark blev der taget stilling til disse spørgsmål
i 2004 i forbindelse med omlægning af speciallæ-
geuddannelsen. Der var behov for at uddannelsen
blev kortet ned, så der kunne uddannes flere spe-
ciallæger. Uddannelsen blev ændret til ’turnus’ (1
år) og så Introduktionsuddannelse på 1 år fulgt af
Hoveduddannelsen (2 års klinisk biokemi, ½ års kli-
nik og 1½ års klinisk biokemi). Alle specialer skulle
udarbejde en ’målbeskrivelse’ for speciallægeuddan-
nelsen, under tæt opfølgning fra Sundhedsstyrelsens
side. Udgangspunktet for alle de lægelige specialer
var lægens 7 roller: (Medicinsk Ekspert, Kommu-
nikator, Samarbejder, Leder/Administrator, Sund-
hedsfremmer, Akademiker, Professionel) som var
beskrevet i Speciallægekommissionens betænkning
Hvad skal en speciallæge i Klinisk Biokemi kunne?
Linda Hilsted
fra 2000. En arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab
for Klinisk Biokemi (DSKB) gjorde en meget stor
indsats for, at den målsbeskrivelses-matrice, som
SST lagde ned over alle specialer, kunne komme til
at passe nogenlunde til vores speciale. Sundhedssty-
relsen havde det sidste ord. Forskning måtte fx ikke
fylde så meget, som gruppen ønskede det. Specialet
måtte nemlig ikke være noget ’særligt’ i forhold til de
andre. Men der skulle gerne være rigtig mange mål,
ledsaget af læringsstrategier og evalueringsmetoder.
Alle disse mål skulle så ind i en logbog, tilhørende
den uddannelsessøgende, og der skulle signeres og
kontrasigneres for hvert eneste mål, når kompeten-
cerne var opnået under uddannelsen. Denne logbog
udgør, sammen med varigheden af de formaliserede
ansættelser, grundlaget for, at speciallægeautorisa-
tionen kan udstedes. Resultatet af gruppens arbejde
og Sundhedsstyrelsens redigering blev en målbe-
skrivelse, som de uddannelsessøgende og de uddan-
nelsesansvarlige overlæger nu har levet med i 6 år.
Andre specialer har i den sidste tid haft held til at
komme igen med mindre rigide målbeskrivelser – så
nu var det tid.
Målbeskrivelse 2009:
DSKB nedsatte i 2009 en arbejdsgruppe af 2 yngre
læger under uddannelse, 1 professor, 2 uddannelses-
ansvarlige overlæger og 1 postgraduat klinisk lektor.
Gruppen skulle udarbejde en ny målbeskrivelse, der
skulle godkendes af selskabets uddannelsesudvalg,
DSKB’s bestyrelse og Sundhedsstyrelsen. Sundheds-
styrelsens retningslinjer var stadig, at de 7 roller
skulle være fundamentet i målbeskrivelsen, og der
skulle stadig kunne evalueres og dokumenteres. Men
der måtte gerne reduceres i antallet af mål.
Hvad skulle indholdet så være nu? Gruppen var
meget enig: Vi har nogle specialespecifikke kerne-
ydelser, som vi skal uddannes i, og så skal vi have
(Fortsætter side 6)
