![]()
32
| 2 | 2008
Klinisk Biokemi i Norden
Introduktion
C-type natriuretisk peptid (CNP) er strukturelt nært
beslægtet med de hjertederiverede natriuretiske pep-
tider, atrialt natriuretisk peptid (ANP) og B-type
natriuretisk peptid (BNP) (Fig. 1). Navnet indikerer
ikke – hvad man kunne tro – at CNP syntetiseres i
nævneværdigt omfang i hjertet, men skyldes alfabetisk
systematik i navngivningen af de natriuretiske peptider.
I modsætning til ANP og BNP virker CNP ikke natriu-
retisk, og plasma koncentrationen er i sammenligning
med disse to relativt lav (1-3 pmol/L). CNP blev lige-
som BNP initialt isoleret fra svinehjerner, og er det af
de natriuretiske peptider, der har den højeste koncen-
tration i CNS (1). Peptidet forekommer herudover i en
lang række væv bl.a. kar-endothel (2-4), epifyseskiver
(5-7) og genitalia masculina (8;9). CNP’s virkninger
udøves lokalt (autokrint og parakrint). I kar virker
peptidet vasodilaterende, antithrombotisk og antimito-
gent. I epifyseskiverne er CNP altafgørende for normal
enchondral ossifikation (10-12). CNP knockout mus
har en distinkt dværgfænotype med korte lemmer, og
mennesker med loss of function mutationer i
Npr-2
genet, der koder for CNP’s receptor, NPR-B, lider af
dværgvæksten, acrosomelic dysplasia, Maroteaux type
ProCNP – ny markør for knoglevækst
Søren Junge Nielsen
Klinisk Biokemisk Afdeling
Rigshospitalet, København
E-post: soerenjunge@gmail.com
(AMDM) (5;13-16). Vævskoncentrationen af CNP og
aminoterminalt proCNP er meget høj i epidiymis, vesi-
cula seminalis og prostata, hvor det syntetiseres i det
glandulære epithel (17;18). Peptidet secerneres til sæd-
væske, hvor koncentrationen er flere hundrede gange
højere end i blod plasma (19;20). I genitalia feminina,
som ikke syntetiserer CNP i nær samme omfang som
epididymis, vesiculae og prostata, udtrykkes NPR-B
cyklus-afhængigt (9;21), hvilket taler for, at CNP kan
have en rolle i forbindelse med reproduktion.
Aminosyresekvensen af proCNP er fylogenetisk
særdeles velbevaret (Fig. 2), og peptidet synes at
være det ældste af de natriuretiske peptider, hvorfra
ANP og BNP er udviklet ved gen-duplikation (22;23).
Den posttranslationelle processering er endnu ikke
fuldstændig afklaret, men enzymet furin synes at være
ansvarligt for afspaltningen af det biologisk aktive
CNP-53 fra proCNP (1-103) (Fig. 3) (24).
Måling
Måling af CNP i blodplasma har været særdeles
vanskelig, da koncentrationen som nævnt er meget
lav. Endvidere har den strukturelle homologi med
ANP og BNP i høj grad sat spørgsmålstegn ved
specificiteten af de hidtil anvendte CNP assays (25).
Krydsreaktivitetsproblemer er især tydelige ved måling
i prøver, hvor koncentrationen af BNP er høj – typisk
blodplasma fra patienter hjertesvigt eller ekstrakter
af hjertevæv. Semikvantitativ kvantificering af CNP
mRNA v.h.a. RT-PCR eller Northern blotting kunne
være et alternativ, men dette har i praksis vist sig
vanskeligt, da mRNA-mængden i de fleste væv er sær-
deles begrænset og ikke umiddelbart afspejler peptid-
koncentrationen (17). Kvantificering af proCNP’s ami-
noterminale del har vist sig at rumme flere analytiske
fordele. For det første er sekvensen af proCNP amino-
terminalt helt forskellig fra de to øvrige natriuretiske
propeptider, hvorfor krydsreaktivitet overfor disse ikke
