Generelt var der i begyndelsen modstand mod
at indfl')recentrallaboratorier. Den for hospitalsvee–
senet så karakteristiske åndelige inerti markerede
sig også her. Der var mange medicinere, der ikke
kunne forstå, hvorfor der skulle oprettes et speci–
ale i noget, somde syntes, de vidste alt om i forve–
jen. Nogle var bange for at miste magt, andre be–
kymrede for, at der nu var flere om at dele bevil–
lingerne. Endeligmistede man muligheden for- i
ly af laboratoriet- at krige sig forskningslaboran–
ter.
Så den egentlige grund til , at centrallaborato–
rierne blev oprettet, var administrationernes for–
feengelige håb om rationaliseringer og besparel–
ser.
Set fra laboratoriespecialets side var det åben–
bart, at der trivedes vildtvoksende aktiviteter på
mange afdelingslaboratorier: irrationalitet, ukor–
rekte analyser, store konti for pnwer sendt ud af
laboratoriet og alt for stor overlapning af analyse–
procedurer laboratorierne imellem.
Det var under disse vilkår, vi begyndte vor virk–
somhed. Der er neeppe grund til at detaljere kar–
akteren afvore probierner i opstartsfasen for dette
forum al den stund, de såmeend stadig er aktuelle.
Det var pladsmangel, udstyrsmangel, repertoireud–
videlse, for mange hasteprl')ver, ambulantorgani–
sationen, undervisning, opleering og integration i
hospitalshelheden. Hvis nogen tror, de har ll')st dis–
se problemer, ja så er de enten naive eller grundt–
vigianere.
Det viste sig snart efter starten, at der var et
stort latent, janeesten umeetteligt behov for analy–
ser. Stakåndede arbejdede vi for at fl')lgemed i det
eksplosivt stigende arbejde, og vi offentliggjorde
i de fl')rste ti år de rapidt stigende produktionstal,
måske nok mest fordi vi derigennem troede at
kunne dokumentere vor uundveerlighed.
Nå, i virkeligheden var det jo både udfordrende
og speendende at udvikle centrallaboratoriet Man
fik en masse kemi på fingrene, man udviklede nyt
udstyr,man leerteglaspustning, fik opleering i elek–
tronik, og mest af alt fik man udviklet og siebet
sine diplomatiske evner.
Hos denmeget inspirerende professorLehmann
iGl')teborg leerte vi at bygge flammefotometer i en
seebekasse, og hos Svendsen i Randers - denne
hugaf af en overleege med den store hjeelpsomhed
- leerte vi at bygge filterfotometre med noget så
Kli11isk Kemi
i
Norden 4. 1999
raffineret som en gennemll')bscuvette.
De analyseprocedurer, somvar tilgeengelige, var
ikke just nemme og hurtige. Et eksempel er blod–
sukkeranalysen:
Blodsukker a.m.Hagedorn-Norman-Jensen
(1921)
O,
l
00
mi l')reblod (stangpipette) feeldes i
6 mi Zn.sulfat-NaOH.
Koges på vandbad 4 min. Filtreres og vaskes 2
gange.
Hele filtratet tilseettes 2 mi Ka.ferricyanid.
Kogende vandbad i nl')jagtig
4
min. Afkl')ling.
Tilseettes
5
dråberK.jodid.Ornhyggelig omryst-
ning.
Tilseettes
l
mi Citronsyre-Zn.sulfatopl.
Titreres med
0,005
NNa.thiosulfatopl.
Undervejs tilseettes 2dråber stivelsesopll')sning.
Kontroi af K.ferricyanid og Na.thiosulfat en
gang ugtl.
Blindveerdier-kontroller.
Denne "lilleog simple" analyse skulle tre gange
daglig udfl')res på ca.
50
prl')ver og to gange om
ugen på l
00-120
ambulante patienter mellem kl.
8
og kl. 10.
Da man efter års puklen kunne treekke vejret
lidt, begyndte diskussionen om, hvad endemålet
med disse laboratorieafdelinger skulle veere. To
typer holdninger udviklede sig.
Den ene
at oprette store klinisk-biokemiske borge, godt
bemandet og godt beveebnet, inden for hvis mure
man kunne sl')ge deekning for og beskyttelse imod
fjenderne fra de andre afdelinger for i fred at kunne
dyrke klinisk-biokemisk introspektion og viden–
skab.
Den anden
at oprette store åbne bazarer, hvorfra man kunne
falbyde de renvaskede, leegekontrollerede klinisk–
biokemiske varer,og hvor kundeme til ingen pris
kunne tagesig til gode med udvalget i ubegreenset
meengde, selvom de forspiste sig.
Så vi os om dengang, kunne vi - specielt i ud–
landet- finde dobbeltholdninger, d.v.s. opdeling i
to separate afdelinger, en for rutinen og en for den
hl')jere rideskole, menmed samme ledelse (eksem–
pelvis i Belgien, Schweiz, Norge). Den mest ren-
79
