Fra kaos til centralisering
RUD. KElDING
Underden4.DanskeKongres iKliniskBiokemi
imaj 1999 taltede tre reresmedlemmerafDansk
Selskab for KliniskKemi om deres oplevelse af
klinisk biokemis udviklingog fremtid set i lyset
afderes egen indsats for specialet. I de to fore–
gående numre afKliniskKemi iNorden har vi
bragt professordr.med. PoulAstrups foredrag:
Fra kaos til videnbaseret adfcerd i patient–
behandling
ogoverlregeReneDybkrers indlreg:
Fra kaos til standardisering.
Her fl}lger nu pro–
fessor, dr.med. Rud Keidings foredrag.
Det har vreret m0deledelsens intention, at for–
samlingen skulle perspektivere sin opfattelse af
klinisk biokemi.Til den ende har man så halet de
gamle frem, for at dekunne beretteom de svundne
tider. Jeg skal straks drekke mig ind for den
efterf01gende beretning ved at citereT.S.Eiiot:
Det svundne cendres isammegradaf(Ojeblikket,
som (Ojeblikket besremmes afdet svundne.
Fremlreggelsen er pragramsat med en titel , der
implicerer, at der i begyndelsen var kaos, det vii
sige en tilstandmed total mangel påorden. Nu var
der i den prrecentrallaboratorielle rera jo langtfra
uorden. Hver afdeling havde sit eget laboratorium,
oftest placeret i et krelderrum eller i et skråvreget
loftsrum og bestyret af en reldre dame - oftest en
sygeplejerske, der var fundet uegnet til klinisk
arbejde. Disciplinen og prrecisionen blev
opretholdt ved, at guruen - overlregen - lod sit
nådeslys skinne over laboratoriet en gangom ugen
og hver gang-for en ordens skyld- klagede over
resultaternes ringe standard.
Selv m0dte jeg f0rste gang den kliniske bio–
kemi som volont0r på Rigshospitalets kirurgiske
afdeling- det må ha' vreret ca. 1942. Her stod der
i vindueskarmen på sygestuen, hvor der i 0vrigt lå
16 patienter, et antal uriner, som det var opgaven
at analysere. Efter at havekonsultereten eller an–
den, sommåtte formodes at vide lidt om, hvordan
78
man gjorde, gik man i gang med Hellers pr0ve,
Fehlings pn!lve, Esbach og Lohnstein, alt under
intens opmrerksomhed fra patienterne. De lå alle
og ventede på, at den nye doktor skulle st0dkoge
det Fehlingske reagens, så det spr0jtede langt ud i
lokalet - og de ventede ikke forgreves! Men det,
de med st0rst forventning så hen til , var, når den
skrappe oversygeplejerske efterf01gende kom far–
ende og skreldte mig huden fuld.
Senere, da jeg blev turnuskandidat, forvente–
des det, at man i vagten, foruden at skrive journal
på 20 nyindlagte patienter, analyserede for blod–
procent, blodsukker, blod-type og forlig og- som
det store dyr i åbenbaringen - blodets total–
kuldioxyd ved hjrelp af et van-Slyke apparat. Jo,
der var nok alligevel en vis form for kaos!
Specialist i klinisk kemi og laboratorieteknik
blev jeg efter et års ansrettelse på Finsens-labora–
toriet Pådette laboratorium forudsattes det,at man
ikke involverede sig i laboratoriets daglige drift.
Det eneste pligtarbejde var at unders0ge
knoglemarvspr0ver. Laboratoriet blev i 0vrigt på
bedstemådepasset af to pharmaceuter. Og så havde
laboratoriet i 0vrigt en raffineret facet på
kontrolsystemet, idet alle laboratorieskemaer fra
hospitalet blev indsamlet hver dag, og en srerlig
betroet sekretrer indskrev dagens resultater, men
frasorterede dog alle resultater, somhun ikke fandt
i harmoni med de tidligere udf0rte.
Med denne klinisk biokemiske ballast supple–
ret med en måneds kursus i dyrkning og resistens–
bestemmelse af urin, fik jeg til opgave at centrali–
sere laboratorievirksomheden i ViborgAmt.
Det skal her indskydes, at den davrerende med–
icinaldirekt0r havde foreslået, at man ansatte folk
til at markere disse stillinger, indtil man kunne
skaffe personer med relevant uddannelse.
Tre år senere fik jeg opgaven at centralisere la–
boratorievirksomheden påÅrhus Kommunehospi–
taL
Klinisk Kemi
i
Norden 4,
J
999
