dyrkede "bazarholdning" så vi hos Lehmann i
Gpteborg.
Ihvorvel man her i landet ret hurtigt så tenden–
ser til at koncentrere sig omkring fagets formale
aspekter, blev centrallboratorierne almindeligvis
blandingsmodeller mellem de to tendenser, ikke
på grund afen planlagt strategi,menmere som en
konsekvens af omstcendighedernes lov.
Fraset de store laboratorier i Kpbenhavn iagt–
tog man snart en pget influx af folk, der pnskede
at dyrke systematisk analytisk arbejde (kald det
forskning eller research),og som fandtdet formåls–
tjenligt at udpve denne aktivitet på centrallabora–
toriet Dette var overordentlig befordrende for la–
boratoriet, bl.a. fordi det stimulerede det faglige
miljp, og så skabte det en bedre kontakt med det
pvrige hospital og derigennem en stprre integra–
tion af laboratoriet i hospitalsenheden.
Hvad det gik småt med, var at udbrede kends–
kabet med de klinisk-biokemiske varer. Det var
Eldjam i Oslo, der sagde, at det bekymrede ham
mindre, at folk brugte for mange analyser, men
mere at de ikke forstod at udnytte den informa–
tionsvcerdi, der var indeholdt i dem.
80
Hvad der så senere skete er kendt af alle her.
De automatiserede analyseudstyr holdt deres ind–
tog, og håndkemien forsvandt efterhånden ncesten
helt. Edbblev et altdominerende redskab på godt
og ondt.
Man kunnenu-her fra sidelinjen- spprge:Har
Inu videreudviklet laboratoriet i pagtmed den tek–
niske ogdenhospitalsmcessige udvikling,eller sid–
der I og ruger over, om nogen skal tage noget af
jeres arbejde fra jer? Er jeres forskning og udvik–
ling styret af hospitalets behov, eller sidder I og
forsker i venstredrejet oxalsyre i kammervandet
eller for den sags skyld i esoteriskeknopper pådet
tredvte kromosom?Kan I styre jer fri af de spcen–
detrpjer, som for pjeblikket truer jeres laboratori–
ums frihed?
Da jeg- i anledning af dette foredrag- for ny–
lig aflagde visit på et par centrallaboratorier, måt–
te jeg efter at have set dem erkende, at det ommin
snart gennem 50 år indsamlede erfaring i klinisk–
biokemi gcelder (somMogens Fog har sagt)
Erfaring er som at vcere i besiddelse afen billet
til et tog, der er kOrt.
Klinisk Kemi
i
Norden4, 1999
