24 |
Klinisk Biokemi i Norden · 3 2020
Historien om hvordan grundvidenskabelig forskning i
natrium-kalium-pumpen indirekte har ført til hurtigere
prøvesvar og øget sikkerhed for patienter i Danmark
Ivan Brandslund
1
, Carsten Thomsen
1
, Frank Ingemann Jensen
2
1
Syddansk Universitetshospital Vejle,
2
Sygesikringen, Region Syddanmark
Det er gammel viden, at biokemiske komponen-
ter ændrer koncentrationen i blodet, afhængigt af
tid og temperatur. Specielt Kalium er et problem.
Vi fortæller her hvordan vi udnyttede viden om
natrium-kalium-pumpens funktion, udførte nogle få
eksperimenter i laboratoriet, og brugte den erhver-
vede viden til at sikre praktiserende læger og deres
patienter hurtigere svar.
Historien bag etableringen af henteordningen
Det var indtil år 2000 god latin i klinisk diagnostisk
virksomhed at blodprøver skulle opbevares ved 4
grader i køleskab for at holde sig. Et problem er imid-
lertid, at opbevares blodprøver ved 4 grader ses en
kraftig stigning i kaliumkoncentrationen i plasma.
Man måler netop kaliumkoncentrationen i plasma
for at sikre sig, at patienter ikke har meget lave kon-
centrationer, under 3 mmol/L, som er livstruende og
kan medføre hjertestop. Det kliniske problem med
lav kalium, der kan opstå som følge af brugen af
diuretika, blev dog i årene 1970-2000 gradvis mindre,
fordi tabletterne blev kombineret med et tilskud af
kalium. Men opretholdelse af livets processer kræver
en stramt reguleret kaliumkoncentration i blodet, og
også for høje koncentrationer, over 6,0 mmol/L, er
livstruende med risiko for hjertestop.
Opbevares blodet ved stuetemperatur eller derover,
falder koncentrationen, og så vil man ikke opdage, at
patienten reelt havde en høj koncentration. Mange
forskellige sygdomme og tilstande giver netop risiko
for et højt kalium, som så kan ende med at blive
dødsårsagen.
W. GUDER skriver på GIT Forlaget i den klassiske
bog om ”The impact of preanalytical variables on
the Quality of Laboratory results” fra 1996 i afsnit-
tet ”Samples from the patient to the Laboratory” p.4:
Potassium can be reliably
measured
only if plasma is
promptly separated from the cells.
Det gjorde de praktiserende læger så i mange år.
De måtte alle sammen anskaffe sig såvel køleskabe til
blodprøver som en centrifuge og måtte stå og centri-
fugere prøve for prøve, fordi prøverne ikke kunne tåle
at stå ved kolde eller varme temperaturer på bordet i
den praktiserende læges kliniklokale. Derefter skulle
et nyt rør ID-mærkes og plasma overføres.
Dette foregik fra 1950’erne og fremad i 50 år, hvor
en række metoder til at få prøverne ind fra de prak-
tiserende læger samtidigt blev taget i brug. Nogle
praktiserende læger kørte selv ind med prøverne, de
fleste sendte via postvæsenet, og nogle steder blev
der sat postkasser på busstoppestederne, hvori de
praktiserende læger kunne anbringe deres prøver,
som buschaufførerne indsamlede til aflevering på
laboratorierne. Prøver ankom til laboratorierne sent
på dagen eller næste dag, nogle måtte kasseres, fordi
de var for gamle til at give pålidelige resultater, og som
et minimum blev svarafgivelsen til skade for patient-
sikkerheden forsinket 1-2 dage, ved højtider mere.
I 2003 fik de praktiserende læger en ny overens-
komst med sygesikringen, hvorved de var berettigede
til en honorering for deres aktivitet med centrifuge-
ring og adskillelse af blodprøverne i plasma og celler
før forsendelse, for så vidt amterne ønskede at gøre
brug af en sådan ordning. Honoreringen herfor lå på
ca. 48 DKK pr. prøve centrifugeret, hvilket anslået
