Klinisk Biokemi i Norden · 4 2016
| 7
Seks spørgsmål om vitamin B12
Ebba Nexø
1
, Johan Frederik Håkonsen Arendt
1,2
1
Blodprøver og Biokemi og
2
Klinisk Epidemiologisk Afdeling
Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
Hvorfor rekvireres der så mange B12 analyser
Ingen energi, kun træthed, en ganske speciel hovedpine,
neurologiske udfald, problemer med stofskiftet, gigt-
symptomer og langvarige sygemeldinger. Det blev bare
ved og ved trods talrige kontakter til egen læge og udred-
ninger på specialafdelinger på universitetshospitalet.
Alt dette kunne en tidligere så gæv og initiativrig
knap 50 år gammel bioanalytiker for nylig berette da
hun efter år i systemet endelig fik en diagnose. Analyse
af cirkulerende B12 viste værdier så lave, at der ikke
kunne sættes tal på. Hun havde en klassisk perniciøs
anæmi, men uden anæmi eller andre hæmatologiske
manifestationer.
Sygdommens navn - perniciøs anæmi - er misvi-
sende, og kan være en barriere for udredning af de
ganske mange patienter, der ikke fremviser hæmato-
logiske symptomer.
Rettidig diagnose kunne have sparet patienten for
stort set alle symptomerne, for belastende bekymringer
om en fremtid som invalid og for generende, varige
neurologiske småskavanker.
Ingen læge ønsker at opleve et sådant patientforløb.
Så hellere ordinere B12-analysen vedmindste mistanke
ommangel. I vores region har knap hver tredje person
fået målt total B12 i perioden fra 1997 til 2013.
Hvornår skal vitamin B12-mangel mistænkes og
hvilke analyser skal laboratoriet tilbyde
Vitamin B12-mangel skal selvfølgelig mistænkes hos
alle patienter med makrocytær anæmi. Men det skal
også udelukkes hos alle patienter med uforklarlige
neurologiske symptomer. Derudover er patienter
med gastrointestinale sygdomme, ældre over 65 år
og personer i metformin-behandling de vigtigste
risikogrupper for B12-mangel (1).
Fire analyser står centralt når mistanke om
B12-mangel skal bekræftes eller udelukkes: total
B12, holoTC, MMA og homocystein.
Total B12 (også benævnt cobalamin eller blot B12)
Måling af totalmængden af B12 i blodet har været
mulig i mere end 60 år og er stadig den analyse, der
typisk anvendes som førstevalg. Bag den automati-
serede analyse gemmer sig en procedure hvor B12
frigøres fra sine bindingsproteiner og omdannes
til cyano-B12. Det sker ved at prøven gøres stærkt
basisk og tilsættes cyanid. Herefter følger et klassisk
proteinbindings-assay hvor prøvens B12 blandes
med tilsat B12 og bindingsproteinet intrinsic factor.
Intrinsic factor er specifikt for de former af B12 som
kroppen kan udnytte. Enten det tilsatte B12 eller
intrinsic factor vil være mærket og/eller fastfase. Det
detaljerede design for analysen afhænger af platform,
og kan derfor påvirkes forskelligt af interfererende
substanser (2).
Det er ganske vanskeligt at beskrive analysens
kliniske duelighed fordi vitamin B12-mangel ikke er
entydigt defineret. Men i almindelighed anses total
B12-analysen for at have en ringe klinisk sensitivitet
og specificitet (1, 3, 4). Et ry, der har stimuleret udvik-
lingen af alternative biomarkører.
HoloTC-aktivt B12
I blodbanen er B12 bundet til to proteiner. Det meste
er bundet til haptocorrin, et langsomt omsætteligt
protein af ukendt betydning. Resten - ca. 20% - er
bundet til transcobalamin (holoTC), også kaldet