Klinisk Biokemi i Norden · 4 2016
| 9
af farmakologisk behandling. Testen kunne forfines
med nok en test hvor også intrinsic factor indtages.
Intrinsic factor produceres i parietalcellerne, binder
B12 og faciliteter optagelsen af vitaminet i distale
ileum (15). Har patienten et lavt optag af frit B12, der
normaliseres ved indgift af intrinsic factor er sagen
klar. Patienten har mistet evnen til at danne intrinsic
factor. Patienten har klassisk perniciøs anæmi – med
eller uden anæmi – og har behov for livslang farma-
kologisk B12-behandling.
I dag er Schillings-testen obsolet. Ikke bare fordi
testen på mange måder er besværlig, men først og
fremmest fordi det ikke længere er muligt at få hver-
ken intrinsic factor eller radioaktivt B12 til humant
brug.
Det er dog stadig muligt at vurdere patientens evne
til at optage B12. Det kan gøres med CobaSorb-testen.
Ved undersøgelsen får patienten målt holoTC før og
efter to dages indtag af tre kapsler med 9 µg cyano-
B12. Stiger holoTC mere end 10 pmol/L og mere end
22 % kan patienten optage vitaminet, og behøver
næppe farmakologisk B12-behandling (16). Testen
kan dog kun anvendes hvis baseline holoTC er under
65 pmol/L (referenceinterval: >40 pmol/L). Er vær-
dien højere kan testen ikke med sikkerhed vurdere
om patienten har en mangelfuld optagelse af vitamin
B12. Det er derfor vigtigt at CobaSorb udføres FØR
behandling med vitamin B12 er startet.
CobaSorb udføres i dag alt for sjældent. Den burde
være rutine hos alle patienter hvor den indledende
diagnostik peger på B12-mangel. Hos disse patienter
vil CobaSorb kunne bidrage til afklaring af årsagen
- og til at reducere antallet af patienter, der unødigt
behandles med farmakologiske doser af vitaminet.
Analysen udføres på Aarhus Universitetshospital,
både for interne og for eksterne rekvirenter (17).
Er et forhøjet total B12 af betydning
Hos godt 5 % af alle patienter, der får rekvireret og
målt total B12 finder vi værdier, der er over øverste
grænse for referenceintervallet (>600 pmol/L) (18).
Mange læger vil ignorere et sådant resultat - patienten
er ”overnormal”- men andre vil kræve en forklaring
fra laboratoriet. Hvis nylig behandling med farma-
kologiske doser af vitaminet kan udelukkes skal en
række andre forklaringer overvejes. Plasma B12 er
bundet til haptocorrin og til transcobalamin, og en
øgning af koncentrationen af et af disse proteiner vil
typisk medføre at koncentrationen af total B12 stiger.
Høje værdier af haptocorrin og dermed total B12 er
bl.a. rapporteret hos patienter med myeloide syg-
domme og i sjældne tilfælde af leverkræft. En værdi
for total B12 på >1000 pmol/L er forbundet med knap
7 % risiko for udvikling af kræft i det første år efter
målingen er foretaget – til sammenligning er risikoen
kun godt 2% ved niveauer indenfor referenceinterval-
let (200-600 pmol/L) (18, 19). Også en øget koncen-
tration af transcobalamin vil medføre øget niveau af
total B12. En øget koncentration af transcobalamin
kan skyldes forekomst af autoantistoffer, men ofte
findes der ikke nogen god forklaring (tabel 1).
Så hvad skal laboratorie-lægen svare når en kollega
beder om rådgivning omkring en konkret patient
hvor der uventet er fundet et højt niveau af total B12?
Viser patienten ikke tegn på de sygdomme som ses i
tabel 1 er resultatet sandsynligvis uden betydning for
patienten. Man kan ikke betragte højt total B12 som
en selvstændig markør for kræft eller anden alvorlig
sygdom. Det er nok snarere et ”advarselssignal” hos
patienter som allerede er mistænkt for at have alvor-
lig sygdom.
Hos patienter med kombinationen kræft og et
forhøjet total B12, vil total B12 kunne anvendes som
tumor-markør. Det gælder typisk for patienter med
kronisk myeloid leukæmi og i sjældnere grad patien-
ter med levertumor. Tumormarkøren er ikke total
B12 men det B12-bindende protein haptocorrin, som
antageligt dannes af tumor. Men koncentrationen af
haptocorrin er tæt korreleret til koncentrationen af
total B12, og derfor vil det som regel være lige så vær-
difuldt at følge total B12 som at følge koncentrationen
af haptocorrin, således som illustreret for en patient
med levertumor (20).
Tabel 1
Sygdomme hvor der er beskrevet en øget koncen-
tration af total B12 (18)
• Kræft, især hæmatologiske kræftformer og lever-
kræft
• Kronisk og akut leversygdom
• Kronisk og akut nyresygdom
• Visse autoimmune sygdomme, især autoimmunt
lymfoproliferativt syndrom
• Transcobalamin auto-antistoffer (ikke relateret til
sygdom)
