![]()
38
| 2 | 2005
Klinisk Biokemi i Norden
med Type 2 diabetes; vores undersøgelser tyder
på at UOER er en tidligere og bedre markør end
albuminuri. Vore resultater underbygger hypotesen
om en kausal sammenhæng mellem forhøjet UOER,
kronisk inflammation, begyndende endotel dys-
funktion og kardiovaskulær mortalitet hos patienter
med Type 2 diabetes.
Vore undersøgelser viser, at UOER opfylder de fleste
karakteristika, der kræves af en risikomarkør for
at være brugbar i en klinisk sammenhæng. Men
før UOER kan implementeres som en risikomarkør
i den daglige klinik, bør der udføres supplerende
longitudinelle prospektive undersøgelser og inter-
ventionsstudier.
Isorgel. Foto: Henrik Alfthan.
(Fortsat fra side 36)
