Klinisk Biokemi i Norden Nr 2, vol. 17, 2005 - page 9

9
| 2 | 2005
Klinisk Biokemi i Norden
Jørgen Lehmann – den kliniske biokemiker
Jens F. Rehfeld. Klinisk biokemisk afdeling, Rigshospitalet
Københavns Universitet. E-post: rehfeld@rh.hosp.dk
Indledning
På Institut for Medicinsk Biokemi
i Århus hænger der i biblioteket
et portrætfoto af en yngre mand
med bølger i håret og glimt i øjet
(fig. 1). Det er Jørgen Lehmann,
instituttets første professor som
han så ud i 1938. Ikke mange
biokemikere eller læger ved i dag
hvem Jørgen Lehmann var, eller hvad han stod
for. Men det Lægevidenskabelige Fakultet i Århus
glemte ham ikke umiddelbart. I 1968 udnævnte
Århus Universitet Jørgen Lehmann til æresdoktor
i medicin.
I 1998 udgav nobelpristageren og biokemikeren
Max Perutz sine læseværdige erindringer (1). I
refleksioner over nobelprisen og biokemiens betyd-
ning for bl.a. tuberkulosebekæmpelsen, nævner
Perutz Jørgen Lehmann som en forsker, der burde
have haft nobelprisen (2). Så selvom prisen til
patologen Johannes Fibiger var et fejlskud (3),
neutraliseres det i national selvforståelse måske af
at en anden dansker og læge ligeså påfaldende blev
forbigået.
Kendskabet til Jørgen Lehmann havde selvsagt
været større i Nobelbelysning. Nu er han næsten
glemt. I det mindste i Danmark. Men med den
stigende interesse for 1900-tallets historie som p.t.
opleves, var det måske værd at fortælle om Jørgen
Lehmanns liv (4-6) og forskning (6-9). Også selvom
hovedparten foregik i Sverige.
Liv og ansættelser
Jørgen Erik Lehmann blev født i København d. 15.
januar 1898. Hans liv som akademiker og forsker
var næsten prædestineret. Faderen, Johannes Edvard
Lehmann, var religionshistoriker med to doktorgra-
der, dr. theol. et phil. Moderen, Karen Marie Wiehe,
var en anerkendt billedhugger. Lehmann er en kendt
dansk slægt. Det bedst kendte medlem er den karis-
matiske jurist og politiker Orla Lehmann, der spil-
lede en nøglerolle i nationalliberalismens opståen
og enevældens afskaffelse i 1849. Familien tæller
udover faderen, Edvard, også bemærkelsesværdige
forskere som kusinen, den internationalt kendte
seismolog, Inge Lehmann, der opdagede jordens
indre kerne, og medicinske forskere som øjenlæ-
gen Georg Carl Lehmann og hygiejnikeren Julius
Christian Lehmann.
Jørgen Lehmann fik en privilegeret opvækst i
Klampenborg. Men i 1910 blev faderen kaldet til et
professorat i religionshistorie ved Kejser Wilhelm
Universitetet i Berlin, og Jørgen måtte på kost-
skole med sin bror, Henrik (Herlufsholm, 1911-14).
Familien undslap imidlertid 1. verdenskrig, da fade-
ren i 1913 fik et nyt professorat i religionshistorie,
(Fortsætter side 10)
Fig. 1: Jørgen Lehmann 1938.
1,2,3,4,5,6,7,8 10,11,12,13,14,15,16,17,18,19,...44
Powered by FlippingBook