![]()
28
Klinisk Kjemi i Norden 3, 2002
Apolipoprotein E (apoE) er et lille glykoprotein
(299 aminosyrer) som har nogle helt centrale
funktioner i den systemiske og cerebrospinale
fjerntransport af lipider, men apoE deltager også i
lokal transport og recirkulation af lipider i
vævene. ApoE har hæmmende og stimulerende
effekter på forskellige celletyper (herunder
immunokompetente celler), binder metaller og
har antioxidative egenskaber, og har derudover
nogle subtile effekter i forbindelse med remodel-
lering og reparation af nervevæv.
Den almindelige genetiske polymorfi
Genet for apolipoprotein E (APOE) findes på kro-
mosom 19q13.2 og der er beskrevet en lang
række mutationer og polymorfier i både exons,
introns og promotorregionen. To enkelt-base
polymorfier (SNPs) i position 3937 og 4075 i
exon 4 resulterer i tre almindeligt forekommende
alleler — APOE*2, APOE*3 og APOE*4. De
koder for apoE isoformer hvis aminosyresekven-
ser kun er forskellige i position 112 og 158:
apoE2 har cystein i begge positioner, mens apoE3
har henholdsvis cystein og arginin, og apoE4 har
arginin i begge positioner.
De epidemiologiske aspekter
Trods de beskedne forskelle i primær-strukturen,
er der tydelige forskelle i apoE isoformernes
sekundær- og tertiær-struktur, og i deres funktio-
nelle egenskaber. Og på det epidemiologiske
niveau er der er nogle påfaldende associationer
mellemAPOE genotype og risiko for udvikling af
flere almindelige sygdomstilstande og/eller med
prognosen ved allerede udviklet sygdom. Det gæl-
der især kardiovaskulær sygdom og Alzheimers
sygdom, hvor APOE*4 bærere (genotyperne
APOE 24, 34 og 44) er dårligere stillede end men-
nesker med APO 33 genotypen og APOE*2
bærere
(genoty-
perne APOE 22 og
23) er bedre stillet.
Jeg har netop for-
svaret en doktoraf-
handling der vedrø-
rer disse epidemio-
logiske
aspekter,
men som også inde-
holder beskrivelser
af forskellene i
hyppighederne af
de tre APOE alleler
rundt omkring i verden og en diskussion af de
mulige årsager til forskellene, og nogle spekulati-
oner om evolutionen af APOE polymorfien. Jeg
har valgt at fokusere på disse emner i denne præ-
sentation af mit arbejde, fordi de ligger fjernt fra
de emne-kredse man traditionelt beskæftiger sig
med indenfor klinisk biokemi, og derfor kan have
en vis nyhedsinteresse for bladets læsere.
Hvilke af de tre APOE alleler er det originale?
APOE*3 er det hyppigste allel i alle verdens
befolkninger (på nær nogle enkelte; se Figur 2
nedenfor) og har derfor været betragtet som det
originale, eller »wild-type« allelet. Der er imid-
lertid flere holdepunkter for, at APOE*4 faktisk
er det originale allel, og at APOE*3 og APOE*2
først opstod for omkring 200.000 år siden, dvs.
relativt kort før udviklingen af det anatomisk
moderne menneske.
Men hvis det er sandt, hvorfor er APOE*3 så
blevet så udbredt? Skyldes det positiv selektion,
og i så fald hvorfor? Det er bl.a. foreslået at
APOE*3 bærere (og især mennesker med APOE
33 genotypen) er mere reproduktive, og at de kan
være mere modstandsdygtige overfor de typer af
infektionssygdomme som dukkede op i forbin-
Nogle epidemiologiske aspekter af den alminde-
lige genetiske polymorfi af apolipoprotein E
Ulrik Gerdes; overlæge ved Klinisk Biokemisk afdeling, Aarhus Universitetshospital, Aarhus Amtssy-
gehus, Danmark. E-mail: ulrik.gerdes@dadlnet.dk. Internet: www.ulrik-gerdes.suite.dk (afhandlingen
kan hentes i pdf-format på hjemmesiden).
Doktorafhandling fra Århus Universitet
