30 |
Klinisk Biokemi i Norden · 4 2018
opfyldte akkrediteringskravene. I forbindelse med
etableringen af CopLab-databasen blev alle væsentlige
dokumenter for vurdering af præanalytiske, analytiske
og postanalytiske aspekter af betydning for analysere-
sultaterne arkiveret. Det indebærer, at de analyseme-
toder der blev brugt på laboratoriet kan beskrives
grundigt, da der foreligger metodevalideringer inklu-
sive parallelanalyseresultater ved metodeskift, men
også resultater fra intern og ekstern kvalitetssikring
og referater fra kvalitetskontrolmøder. Den arkive-
rede dokumentation giver også mulighed for at spore
laboratoriets udmeldinger til lægerne om rekvirering,
prøvetagning og svarafgivelse.
CopLab-databasen – en unik database
CopLab-databasen er i national og international kon-
tekst unik. Det skyldes bl.a. følgende 5 forhold:
a) Den dækker et veldefineret geografisk område hvor
mere en 20% af den danske befolkning lever og den
dækker alle aldersgrupper. Dette i modsætning til
populations-baserede studier, der som regel har en
mindre repræsentativ studiepopulation fra et min-
dre geografisk område.
b) Den omfatter alle undersøgelser bestilt af alment
praktiserende læger og andre praktiserende special-
læger
i en 15-årig periode
.
c) Da flere patienter er undersøgt flere gange er der
mulighed for ved longitudinelle studier at følge
ændringer over en 15-årig periode.
d) Analyser og undersøgelser er i langt de fleste tilfælde
udført på et enkelt laboratoriummed en høj grad af
kvalitetssikring og en stor grad af dokumentation
for udførte analyser og arbejdsgange.
e) Studier af familier er mulige da databasen indeholder
svar prøver taget på familiemedlemmer (gravide,
deres børn og disse børns fædre) (Tabel 2).
CopLab-databasen har allerede vist sit potentiale
Allerede i 2008 indgik laboratoriet et samarbejde med
Center for Forskning og Uddannelse i Almen Medi-
cin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns
Universitet om hæmatologiske resultater. Det førte til
oprettelsen af CopDiff-databasen (for nærmere beskri-
velse se:
/
copdiff/), der kan betragtes som et pilotprojekt for
CopLab-databasen. Erfaringerne fra oprettelse og ana-
lyse af data i CopDiff-databasen er dokumenteret ved en
række publikationer (2-10) og viser CopLab-databasens
potentiale. Data fra CopLab-databasen indgår allerede i
en række projekter, der er publiceret (11). Før etablerin-
gen af CopLab-databasen indledte laboratoriet samar-
bejde om epidemiologiske forskningsprojekter, hvor en
mindre delmængde af laboratoriets data blev brugt. Flere
resultater fra disse projekter med delmængder af labo-
ratoriets data er publiceret (12-16). I CopLab-databasen
er hele mængden af laboratoriets data samlet, hvilket
styrker databasen potentiale som forskningsressource.
Organisering og adgang til data
Organisatorisk er CopLab-databasen forankret i Insti-
tut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Uni-
versitet og ledes af en styregruppe på 7 personer. Data-
ansvarlig er Københavns Universitet. Databasen er
anmeldt til datatilsynet igennem Københavns Univer-
sitets paraplytilladelse – journalnummer 2015-57-0121.
Organiseringen af data tillader som udgangspunkt ikke
udlevering af personhenførbare data.
En internetportal, der beskriver indholdet i CopLab
databasen er under udarbejdelse. Portalen vil give
mulighed for offentlig online søgning med henblik på
at give summariske oplysninger omCopLab-databasens
indhold koblet til diagnosekoder og demografisk infor-
mation fra landsdækkende registre.
Laboratoriet i Pilestræde, København,
der leverede data til CopLab-
databasen. I forgrunden laboratori-
ets biler klar til afgang til besøg i
hjemmet og afhentning af prøver hos
lægerne.
