![]()
16
| 3 | 2006
Klinisk Biokemi i Norden
17
| 3 | 2006
Klinisk Biokemi i Norden
(Fortsætter side 18)
• Peptiderne kan optræde i flere molekylære for-
mer. For få årtier siden troede man, at ét gen
kun kodede for ét biologisk peptid. Insulin-
genet kodede kun for insulin. Nu ved vi, at et
gen kan kode for adskillige beslægtede peptider
ved forskellige mekanismer. Den
molekylære
heterogenitet
kan afspejle ufuldstændig mod-
ning af propeptider i den peptidproducerende
celle, så peptidhormoner med samme virkning,
men forskellig længde produceres fra samme
propeptid. Heterogeniteten kan også skyldes
alternativ splejsning af det primære RNA trans-
kriptionsprodukt. Endelig kan et propeptid, der
indeholder flere beslægtede biologisk aktive
fragmenter (tandem-prekursorer) også forklare
heterogeniteten.
• Samme peptid kan produceres af forskellige celle-
typer i forskellige væv. Den
vidt spredte syntese
af samme peptidsystem er i dag reglen snarere
end undtagelsen. Fx kan samme ”peptid”-gen
udtrykkes i klassiske endokrine celler, i neuroner,
i muskelceller, i kønsceller og i immunsystemets
celler. Organismen kan på den måde bruge
samme ord i forskellige sammenhænge, så det
giver forskellig mening og udløser forskellige
reaktioner.
• Organismen kan som nævnt udtrykke genet for
samme peptidsystem i forskellige slags celler, men
uden at skabe interferens. Cellerne kan modne
forskellige dele af propeptidet, så ikke-homologe
eller kun delvist homologe dele af propeptidet
produceres. Ligeledes kan kemiske modifikationer
af aminosyrerester i peptiderne (acylering, amide-
ring, forforylering, glykosylering, sulfatering etc.)
variere mellem forskellige celletyper. Det kaldes
cellespecifik syntese.
Den cellespecifikke syntese
differentierer sproget betydeligt.
• Organismen kan også genbruge samme peptid-
system ved at adskille den cellulære sekretion
i tid og rum, såkaldt
cellespecifik frisætning.
Celler kan frisætte peptider permanent (konsti-
tutiv eller konstitutiv-lignende sekretion), eller
efter stimulation (reguleret sekretion). Nogle pep-
tider frisættes lokalt, andre til hele organismen
via blod. Visse peptider frisættes kun i perioder
i fosterlivet. Og fx sikrer blodhjernebarrieren, at
peptider fra hjernens neuroner ikke interfererer
med samme peptider fra muskler eller endokrine
celler i perifert væv.
Erkendelsen af hvordan organismen sikrer en hen-
sigtsmæssig og nuanceret kommunikation med
samme peptider, er opnået ved udforskning af adskil-
lige peptidsystemer. Et bidrag stammer fra peptid-
forskning, der blev grundlagt på Klinisk Biokemisk
Afdeling på Bispebjerg Hospital i København i
slutningen af 1960’erne.
Tabel 2
Doktorafhandlinger i læge- eller naturvidenskab om peptider med udgangspunkt i forskningen på ”Sukkertoppen”,
Klinisk Biokemisk Afdeling på Bispebjerg Hospital, København
Doktorand
Titel
Konferering
Jens F. Rehfeld
Gastrins in serum
1974
Flemming Stadil
Gastrin and insulin hypoglycaemia
1975
Jens Juul Holst
Extrapancreatic glucagons
1978
Jan Fahrenkrug
Vasoactive intestinal polypeptide
1979
Ole Brandsborg
Control of gastrin secretion by catecholamins
1979
Ove Schaffalitzky de Muckadell
Secretin and pancreatic bicarbonate secretion in man
1980
Steen Lindkær Jensen
The isolated, perfused porcine pancreas in incretin research
1983
Keld B. Lauritsen
GIP, incretin and gastrointestinal disease
1983
Thue W. Schwartz
Pancreatic polypeptide. A hormone under vagal control
1983
Hanne Duve
Vertebrate-type gut peptides in the nervous system of the blow-
fly Calliphora
1983
Bent S. Ottesen
VIP: a transmitter in the female genital tract
1984
Nandi Majumdar
Gastrin and gastrointestinal mucosal growth
1984
Peter J. Hornnes
On the decrease of glucose tolerance in pregnancy: studies on
gastro-enteropancreatic hormones and cortisol
1985
Bent Nyboe Andersen
Measurement and occurrence of sulphated gastrins
1986
Thure Krarup
Immunoreactive gastric inhibitory polypeptide
1988
Franck B. Loud
Glucagon and gastric secretion in man
1989
Jens F. Rehfeld
Progastrin, procholecystokinin and their products in pituitary
cells
1989
Per Cantor
Cholecystokinin in plasma
1990
Kristian Stengaard-Pedersen
Opioid peptides and receptors
1990
Kåre Sander-Jensen
Heart and endocrine changes during central hypo-volemia in
man
1991
Linda Bardram
Progastrin in pancreas and the Zollinger-Ellison Syndrome
1992
Hans Kofod
Secretin and the endocrine pancreas
1992
Søren P. Sheikh
Neuropeptide Y and Peptide YY: major modulators of gastroin-
testinal blood flow and function
1992
Ole Olsen
Fat and pancreatic section
1992
Lucio Scopsi
Localization and identification of regulatory peptides by immu-
nocytochemistry: applications, implications and limitations
1992
Furio Baldissera
Differential processing of regulatory peptide precursors in pan-
creas and gut: studies of proglucagon and pro-somatostatin
processing
1993
Linda Hilsted
Glycine-extended gastrin precursors
1993
Wouter van Solinge
Expression and processing of progastrin and pro-cholecystoki-
nin in normal and neoplastic cells
1993
Cathrine Ørskov
Glucagon-like peptide-1: a new product of the glucagon gene
1993
Birgit Schjoldager
The cholecystokinin receptor on the gallbladder
1993
Fig. 1: Nadver i ”Sukkertoppen” 1975. Fra venstre mod højre denne artikels forfatter, Jan Fahrenkrug, Jens Juul
Holst, Thue W. Schwartz, Peter Hornnes, Claus Kühl og Ove Schaffalitzky de Muckadell. Bemærk kanylerne i arme og
håndled, som ikke skyldes misbrug, men en undersøgelse af tidsrelationen i frisætning af mavetarmhormoner under et
typisk dansk måltid (hakkebøf med bløde løg, brun sovs, kartofler og sodavand).
(Fortsat fra side 15)
