Klinisk Biokemi i Norden Nr 1-2, vol. 11, 1999 - page 8

Fra kaos til vidensbaseret adfrerd i
patientbehandling.
POULASTRUP
Den6
-7-
maj 1999afboldtDSKKden4. Dans–
ke Kongres i Klinisk Biokemi i Esbjerg. Ar–
rang.,;rerne havde bedt de tre reresmedlemmer
af selskabet om at tale om deres oplevelse af
klinisk biokemis udvikling ud fra deres egen
pionerindsats for specialet.
Det f.,;rste indlreg, sombringes her, er afpro–
fessor, dr.med. PoulAstrup. Senere f.,;lger pro–
fessor, dr.med. Rud. Keidings indlreg: Fra kaos
til centralisering ogoverlrege ReneDybkrer vii
skrive om: Fra kaos til standardisering.
Titlen på det indla:g, jeg nu skal fremf!Z)re, har gi–
vet mig anledning til mange tanker omkring ud–
viklingen gennem tiderne fra kaos til vidensbase–
ret adfa:rd inden for patientbehandlingen. Denne
udvikling begyndte nok ret hurtigt efter mennes–
keracens opståen for et parmillioner år siden, men
vi har f!Z)rst fået et dybere kendskab til den fra de
kulturer, der opstod ved landbrugets udvikling
omkring de store floder i Asien ogAfrika for 15-
20000 år siden. Dengang har opfattelsen af sund–
hedog sygdom ve! na:ppe va:ret opfattet som kao–
tisk - ligesom vor egen opfattelse af sundhed og
sygdom i dag jo heller ikke anses for at va:re sa:r–
lig kaotisk, men nokpåmange ornråder ufuldsta:n–
dig og ofte sa:rdeles kompliceret. Og om
l
00 år
vii man sikkert betragte noget af det, vi i dag ved
ompatientbehandling, somva:rendemerellermin–
dre fejlagtig, i hvert faldmed et gammeJdags tils–
nit.
Den f!Z)rste trykte vejledning på dansk inden for
de tva:rgående laboratoriefag er na:sten l00 år
gammel og var forfattet af Victor Scheel ,
Vilh.Ellermann og J.P.Chrom og udgik fra Bleg–
damshospitalet og Korumunehospitalet i K!Z)ben–
havn. Dens titel var ,KliniskMikroskopi, Bakte–
riologi og Kemi for praktiserende La:ger og stu–
derende", med underlitlen : Kortfattel Vejledning
iUnders!Z)gelsesmetoderne. Fra forordet citererjeg:
" Udenfor Vejledninger i Urinunders!Z)gelser
6
foreligger en sådan ikke i de nordiske Sprog. "
Af metoder til undersi!Sgelse af blodet beskri–
ves kun ha:moglobinbestemmelse, oven i k!Z)bet
med 3 forskellige metoder :Tallquists skala, Go–
wers ha:mometer og Haldanes ha:mometer. Der
beskrives ta:lling af r!Z)de og hvide blodlegernerog
differentialta:lling,men ingen analyser ved anven–
delse af serum eller plasma. Det var f!Z)rst i
3.
ud–
gave afbogen, fra 1920, at der kom flere blodana–
lyser til, nemlig blodlegemernes osmotiske resis–
tens, bestemmelse af glukose i blod og bestern–
ruelse af restkva:lstof og galdefarvestof i serum.
4.
udgave kom i 1925, 5. i 1929, begge udgaver
med E. Meulengracht og Poul Iversen som re–
dakt!Z)rer, og den blev fortsat i 1937 under navnet
KliniskLaboratorieteknik, nuogsåmedH.C.Gram
som redakt!Z)r. Den kom i yderligere tre udgaver,
den sidste i 1959. Den indeholdt ganske mange
beskrivelser af kemiske analyser til brug på blod
og serum, men kun et par enkelte originale dans–
ke bidrag til analyserepertoiret, hvoriblandt Ha–
gedorn og Normann Jensens blodsukkermetode
blev internatianalt anerkendt.
Det var det stigende analysetal og det stigende
pr!Z)vetal, der efterhånden f!Z)rte til kaos på de små
afdelingslaboratorier og n!Z)dvendiggjorde opret–
telsen af et laboratoriespeciale. Klinikernes
ber!Z)ring med laboratorierne kunne nu efterhån–
den reduceres til fremsendelse af rekvisitioner og
modtagelse af svarmed angivelse af referenceom–
råder . I dag er der faget jo pra:get af en enorm
automatiseringog ikkemindst en computerisering.
Menderfor kan der alligevel ske besynderlige fejl.
Enoverla:ge på et universitetshospital fortaltemig
for nylig, at han var blevet ringet op af en over–
la:ge fra et mindre sygehus, der havde fået en pa–
tient overflyttet fra universitetshospitalet. Der var
til det mindre sygehus blevet fremsendt et fyldigt
uddrag af journalen og bl.a. også en kopi af labo–
ratorieskemaet, på hvilket man på det mindre sy–
gehus havde observeret nogle analysesvar fra en
Klinisk Kemi
i
Norden 1·2, 1999
1,2,3,4,5,6,7 9,10,11,12,13,14,15,16,17,18,...36
Powered by FlippingBook