fulgt afEggertMpller, der ligeledes endte som pro–
fessor påRigshospitalet,ogendel andre. Blandtdisse
viljeg specielt nrevne Esben Kirk, der blev 193oer–
nes og 1940emes syre/base mand i Danmark med
sin bog: Acidosens klinikog behandling.Nogle ord
herom , hvorefter jeg vii gå tilbage til van Slyke og
hans relation til mit foredrags titel : Fra kaos til vi–
densbaseret adfrerd i patientbehandling.
Kirk kom johjem fra van Slykes laboratorium i
begyndelsen af 1930erne, og just i en tid, hvor in–
sulinbehandlingen havde overstået de fprste no–
get farnieode år. Den internmedicinske verdenher–
hjemme og vel mange andre steder var indstillet
på, at patienter ikke Irengere måtte dp i coma dia–
beticurn. De skulle rehydreres, have bestemt bi–
carbonat i serum og givet intravenps bicarbonat–
behandling til acidosen var ophrevet. Og hertil
naturligvis også insulin. Landets haspitaler blev
fyldt op med van Slykes luftpumper, enkelte var
afden volumetriske, de fleste afden manometris–
ke type. Fra sidst i 1920erne og indtil 1973, hvor
det sidste blev leveret, var det blevet til ca. 700
apparater, hvoraf langt de fleste stod på kliniske
afdelinger landet over. Uden for afdelingslabora–
toriernes dagarbejdstid, hvor laboranter udfprte
analyserne, forventedes det, at de vagthavende
lreger kunne betjene dem i påkommende tilfrelde,
hvad imidlertid sjreldent var tilfreldet. lfplgeKirks
bog var et lavt serumbicarbonat synonymt med
syreophobning i blodet, medens der slet ikke blev
lagt vregt på hpjt serumbicarbonat, der fandtes ved
en alkalose og sås meget sjreldent. De respiratori–
ske rendringer i serumbicarbonat var ligeledes
sjreldne, og isrer så man ikke de hpje vrerdier ved
kroniske lungesygdomme, fordi dissepatienter fpr
penicillinets tid oftest dpde tidligt af pneumonier
inden den respiratoriske acidose var blevet mar–
kant. Men alligevel kan det jo undre, at klinikerne
påBlegdamshospitalet under polioepidemien ikke
tydede de tårnhpje bicarbonatvrerdier i serum som
vrerende forårsaget af en kuldioxydretention, men
mente der forelå en metabolisk alkalose af mys–
tisk oprindelse. Og det var det der gav anledning
til en laboratoriemressig skelnen mellem respira–
toriske og metaboliske forstyrrelser ved måling af
kuldioxydtensionen og af standardbicarbonat el–
ler base excess ved en elektronisk teknik, der i lp–
bet af knap 20 år slog van Slykes gasometriske
teknik ud.
8
Og nu tilbage til van Slyke, hvis prestige som
sagt var overmåde stor, isrer i USA, hvor han op–
drog adskillige ungemedicinere i sit laboratorium
til at udvise den yderste omhu ved udfprelse af
medicinsk laboratorieforskning. Endviderevar han
i adskillige år redaktpr af J. Bio!. Chemistry, hvor
han belrerte forfattere af indsendte manuskripter
om den rette takt og tone og om npjagtighed ved
udfprelse af medicinsk forskning og ved beskri–
velsen af deres resultater. Kun herved kunne der
skabes basis for videnbaseret adfrerd.
Hvis man skulle forspge at beskrive hvad der
burde vrere de gode tvrergående laboratorieafde–
lingers adelsmrerke, deres fornemste kendetegn,
så måtte det vrere metodernes specificitet og re–
sultaternes pålidelighed. Der har vreret udfoldet
store anstrengelser gennem årene, ikke mindst fra
dansk side, for at få ensartethed både indenfor land–
ene og mellem landene på disse ormåder.
Det var rigtigt, at vi i sin tid, ikke mindst på
dansk initiativ, gikover til demolrereenheder hvor
overhovedetmuligt. Et afhovedargumenterne her–
for var, at så kunne man lettere forstå sammen–
hrengen mellem de forskellige parametre og her–
ved forenkle den vidensbaserede adfrerd for klini–
keme ved vurderingen af et sygdomsbillede. Dette
er imidlertid sjreldent tilfreldet. Og det har vreret
en skuffelse at USA ikke har accepteret demolrere
enheder og anvender dem i deres medicinske tids–
skrifter. Det har imidlertid ikke hremmet amerika–
nerne i at snuppe hovedparten af Nobelpriserne i
medicin gennem de sidste adskillige årtier.
Et arrdet forhold af stprste betydning for klini–
kernes vidensbaserede adfrerd er resultaternes på–
lidelighed og deres ensarterhed fra hospital til
hospital inden for et landogmellem landene. Også
her er der udfprt et stort arbejde fra skandinavisk
og specielt fra dansk side, ikke mindst fra Dansk
Institut for EksternKvalitetssikring for Sygehusla–
boratorier (DEKS). Jeg har for nylig !rest dets pro–
gramkatalog for 1999 og blev både imponeret af
kontroltilbuddene i det,men også noget svedt. For
jeg kom også til at trenke på Erasmus Montanus
og på historien om suppe på en pplsepind. Det er
måske et sikkert tegn påmin fremadskridende ald–
ring og 20 års fravrer fra laboratoriedrift. Men det
er naturligvis fprst og fremmest kravet om analy–
seresultaternes rigtighed, vore kliniske kolleger
forventer opfyldt. Og det er en garanti herfor, der
Klinisk Kemi
i
Norden 1-2, 1999
