"R0d kontrol": Frossent plasma fra normale perso–
ner (den danske "Normal kalibrator").
"Gr0n kontrol": Frossent plasma fra patienter i
stabil antikoagulationsbehandling.
"Ulia kontrol" : Heparin-beriget frossent plasma
fra normale personer.
"Blä kontrol": Frossent plasma fra patienter i stabil
antikoagulationsbehandling, (den danske "ISI
kalibrator").
"NycoA
.K.":
Fryset0rret plasma i antikoagulations–
niveau.
Pä grundlag af laboratoriernes individuelle koa–
gulationstider for de to kalibratorer, er de enkelte
laboratoriers aktuelle ISI vrerdier, under hensynta–
gentil opsretning og apparatur, heregnet og her–
efter anvendt til genberegning afde 0vrigematerial–
ers INR resultater. Ved beregning af ISI vrerdier er
anvendt f0lgende formel :
Kalibrering af ISI vrerdier
ISI
=
log INR x
l
log PT ratio
hvor ISI kalibratorens INR vrerdi er 2.60.
Resnitater og diskussion
Ved forsendelse af det frosne kontrolmateriale
benyttede vi transportfirmaet TNT. Pä grund af
forsendelsesproblemer, dels hos TNT, dels ved
pakkernes modtagelse pä laboratoriet, modtog et
mindre antal deltagere, fortrinsvis svenske og fin–
ske, f0rst kontrolpr0verne et d0gn senere end aftalt
og i visse tilfrelde i optet stand. Imidlertid synes
forsinkelsen ikke at have haft nogen päviselig
ind
fl
ydelse på de mälte kvantiteter, hvor isrer APTT
er bäde tids- og temperaturf0lsom.
I forbindelse medpr0veudsendelsen indsamledes
en rrekke oplysninger angände metoder (reagen–
ser), apparatur og kalibrering. Figur 7. giver en
oversigt over det anvendte apparatur for de enkelte
analyser.
I tabel
l.
ses en sammenstilling af alle middel–
vrerdier (Xmid) og variationskoefficienter (CV)
for de fire analyser. For koag.fakt.II+VII+X er
mellem-laboratorie variationen (CV) i arb. enh. 15-
20%, i INR ca. 10%. Foruden ISI vrerdierne, kan
både apparaturet og det anvendte normalplasma
nrevnes som variationkilder. På fig.
l.
og 2., hvor
Klinisk kemi i
Nord~n
2, 1994
Tabel1 . Middelvatrdter
og
variationskoefficienter.
J:oaq.
II+VII+J:
APTT
l'ibrino-
Anti-
...
throG.
Material•
Arb.
Sek.
Ratio
\llllOl / 1
Arb.
enh xl
enh z
l
....
1.03
1.01
32.6
1.03
8.03
1.07
R•d kontrol
ev
16.9
7 .6
15.6
15.2
lJ.
4
7.5
N
1•8
"
"
68
.....
0.21
2.32
40.1
1.27
8.l8
1.04
Gren kontrol
ev
21.4
12.9
18.3
16.7
14.1
8.0
N
120
132
116
26
"
67
.....
0.49
1.41
125
).35
4.52
0 . 51
Lilla kontrol
ev
16.1
10. 6
37.6
28.1
19.4
13.6
N
119
131
115
25
"
67
....
0.19
2.56
45.0
1.35
11.5
1.06
BU
ltontrol
ev
21.7
9.J
25.9
14.3
15.8
8.5
N
120
"
"
67
....
0.18
2.63
50.2
1.58
7.18
0.97
Nyco
J.lt
ev
15.4
9.8
18.7
11.1
18.4
8.0
N
119
lJl
11J
26
89
67
Tabell. Middelvcerdier og variationskoefficienter.
vrerdier udenfor 3 Sd er trunkeret, ses variationen i
INR for kalibrering for henholdsvis den gr0nne
kontroi og Nyco AK, opdelt i metoder. Som alle–
rede nrevnt fordeler de tre mest benyttede reagen–
skits sig forskelligt på frossent og fryset0rret
materiale.
Effekten af en individuel kalibrering ses tydeligt
af fig . 3. Vrerdierne for den gr0nne kontroi er her
genheregnet for de laboratorier, hvor den aktuelle
ISI vrerdi kunne beregnes. Det ses, at variationen
(CV) er reduceret til ca. 4% med ligelig fordeling
på alle kits. På det fryset0rrede materiale derimod
(fig. 4.) lader Thrombotest reagenset sig ikke
kalibrere på plads.
Grunden til forskellen mellem frossent og
fryset~met
materialekender vi ikke, men må soges
i rendringer i plasmas matrix, när dette fryset0rres.
Tabel 2. viser data for de enkelte reagenser ved
kalibreringen.Det ses, at de st0rste rendringer er for
Stago og Thrombotest.
Fig. 5. viser resultaterne for APTT på det
heparinberigede kontrolplasma, opdelt i de tre mest
anvendte reagenser, idet resultaterne for Organon
omfatter svel"AutomatedAPTT" (lavf0lsomt) som
"Platelin LS" (hojf0lsomt). Som nrevnt indled–
ningsvis, indgär ogsä resultater af de optede pr0ver
i materialet, idet vi ikke har fundet sikre forskelie
på middelvrerdierne for Cephotest på frosne og
optede pr0ver. (98.5 og 97.5 sek.). CV er dog lidt
for0get i det optede materiale (16.3 og 28.9 %).
Som i andre unders0gelser (6) ses store niveau–
forskelle bädemellem reagenser ogindenfor samme
reagens. En standardisering af denne analyse synes
n0dvendig, hvis resultaterne overhovedet skal
sammenlignes. Mange laboratorier foretrkker at
opgive resultater af APTT som ratio i forhold til
normalt niveau, hvilket burde reducere variationen
45
