1.
Originale Mectdelelser.
Undersögelser af Urinen iJmkelte Sygdomme.
(af Proseetor E.
Winge) .
VortTidsskrifthar oftereindeholdtMeddelelser
og Uddrag af Afhandlinger om Urinens
SammenSCEtningogUndersegelse iSygdomme,
dette Emne kunde derfor synes Mange forslidt.
Naar jeg ikke destomindre vover at freml<l'!gge
en Deel Analyser over Urinen i nogle af vore
almindeligste Sygdomme, er det hovedsagelig i
denHensigt at henlede Opma:!rksomheden paa
den nyeste Tids qvantitative Undersegelser, de
saakaldte Titreranalyser, som paa Grund af sin
lette Udferbarhed ere blevne almindelige i de
sterre kliniske Anstalter i Udlandet og oftere
omtales i
J
oumaleme. Magazinet har hidtil ikke
omhandlet denne Deel af Urologien, som for
flere af dets La!sere turde V<l'!re temmelig
ubekjendt.
Antailet af de videnskahelige Hja:!lpemidler for
den medicinske Praxis tiltager st<l'!rkt i vor Tid,
og en qvantitativ Analyse af Urinen synes nu at
ville tiltvinge sig Rang blandt de exactere
Undersegelsesmethoder, uden hvilke den
praktiske Virksomhed n<l'!sten synes umulig.
Men ved alle disse physikalske, mikroskopiske
og chemiske
N.M.f.
Lregev.
XV
B.
SH.
Figur4
for det f121rste sentrallaboratorium, all den stund
det skulle ta seg av alle laborasjoner for alle de
i gavnet fem kliniske avdelinger i sykehuset.
Den som i 1858 ble ansatt som "prosector og
laboratoriechef', var en etter den tid velutdan–
net leder, både i patologisk anatomi og i kje–
misk patologi, nemlig Emanuel Fredrik Hag–
barth Winge (1827-94). Han hadde bl a studert
hos Virchow fra 21. april1857, og der også gjen–
nomgått en systematisk utdannelse i kjemisk
patologi hos Hoppe-Seyler.
Allerede i 1861 publiserte Winge en 43 siders
medelelse fra Rigshospitalets laboratorium,
med tittelen "Unders0gelser af Urinen i enkelte
Klinisk kemi
i
Norden I. /993
Sygdomme", hvor han henviser til Dahls beret–
ning, samt til tyske klinisk-kjemiske forskere,
bl a den fremtredende kjemiker, Justus von Lie–
big (1803-73), lrerer for mange i kjemisk
patologi.
Mens Dahl vesendig beskrev kavlitative urin–
unders0kelser, er Winge kommet et stykke vi–
dere, og sier at det han legger mestvekt på, er de
kvantitative analyser.
Han benyttet d0gnurin for å få gjennom–
snittsverdier. Han beskriver de anvendte under–
s0kelsesmetoder og de pasientgrupper han had–
de knyttet unders0kelsene til, nemlig pasienter
med tyfus, pneumoni, Brights sykdom (nefritt)
og lepra.
Hans unders0kelser omfattet urinvolym, spe–
sifikk vekt, såkalte faste bestanddeler, urin–
stoff, NaCl, fosfater, protein, blod samt mikro–
skopi av sedimenter. Til det han kalte n0yaktig
proteinbestemmelse, brukte han en titreranaly–
se utarbeidet av tyskeren Carl Bödecker
(1815-95) i m0rk og blodtilblandet urin. Tillyse–
re og ikke-blodtilblandet urin benyttet han en
polarimetrisk metade. Polarimeteret var konst–
ruert av den franske optiker J.B.F. Soleil.
Unders0kelsesprotokollenes laboratoriefunn
er gjengitt i meddelelsen sammenholdt med
kort sykehistorie, klinisk diagnose, behandling,
og obduksjonsfunn hvor det var aktuelt. Til
dette ble det gitt kommentarer.
Det er en imponerende observasjonsevne, n0-
yaktighet og forklarende veiledning som de–
monstreres i denne meddelelse.
Man må si at Winge var en virkelig laborato–
riemedisiner, slik en sådan b0r vrere.
Han må sies å vrere den f0rste kliniske kjemi–
ker i Norge, og også grunnleggeren av den kli–
niske kjemi i Norge.
Srertegnende for begge disse pionerer -
Dahl og Winge- var den sterke relatsjon til pa–
sientene og klinikken.
Sluttelig b0r det pekes på f0lgende: Selv om
kanskje forholdene ikke var presis de samme
ved Rikshospitalet som i Wiirzburg og i Wien,
hadde dog det f121rste og gamle Rikshospital fått
et laboratorium i 1859 hvor den kliniske kjemi
var involvert og hvor man hadde en selvstendig,
9
