8 |
Klinisk Biokemi i Norden · 1 2018
IFCC-kongressen 2017 i Durban, Sydafrika
Mads Nybo
Afdeling for Klinisk Biokemi og Farmakologi, Odense Universitetshospital
IFCC-kongressen 2017 blev afholdt i Durban, Syd-
afrika, og skribenten var yderst venligt indbudt på
vegne af NFKK til at forestå en session om Præana-
lytiske forhold.
Det var min første deltagelse i en IFCC-kongres,
og det var storslået at se repræsentationen fra hele
verden, som kom til udtryk i præsentationerne, i de
mange vidt forskellige posters – og i forskelligheden
i, hvor laboratorierne udviklingsmæssigt var henne
rent fagligt. Det generelle indtryk af kongressen var,
at den fremfor
breaking news
og innovative auto-
matiseringstiltag nok mere sigter på netværksdan-
nelse, udbredelse af basale laboratoriekundskaber
og fremlæggelse fra arbejdsgrupper. Men det er også
væsentlige dele af en klinisk biokemikers virke, så det
var jo ikke så galt! Således handlede sessionen om
Big
data
ikke om de kolossale datamængder, der vanligvis
jongleres med i epidemiologiske studier, men om at
bruge
egne
lab-data til at kortlægge, hvilke metoder
der er bedst til konkrete analyser (f.eks. HPLC, LC-
MSMS eller immunkemi til Vitamin D-måling?), eller
hvordan man kvalitetssikrer vha. median-værdier.
Noget, alle laboratorier kan forholde sig til, og som
man selvsagt kan og bør implementere lokalt.
Ligeledes var sessionen om
Sporbarhed i laborato-
riet
meget lavpraktisk, men yderst instruktiv: Elvar
Theodorssons foredrag handlede om at skelne mel-
lem dét, man indledningsvis gør ved prøven (ofte en
kemisk reaktion), og dét man derefter faktisk måler
(ofte en fysisk egenskab), og endelig med det svar,
man afgiver, som ofte er en kvantitet, der er afledt
(og omregnet) fra det fysiske signal. Og da der kan
være manglende kommutabilitet i alle leddene, med-
fører kendskab til disse begreber en ret essentiel, men
også basal forståelse af, hvor den klinisk biokemiske
opgave egentlig ligger!
Flere, bl.a. Graham Beastall, opfordrede gentagne
gange os kliniske biokemikere til at tage ikke bare
ansvaret, men også
magten
som forbruger og stille
krav til firmaerne! Der er således rig lejlighed til at
kræve tilgængelige EQC-materialer for analyserne,
ligesom sporbarhed på f.eks. kommutabilitet er vig-
tigt (f.eks. for TSH). Hvis vi i forbindelse med udbud
ikke stiller krav til firmaerne, så får vi næppe den
udvikling,
vi
gerne vil have. Ligeledes er der et sti-
gende behov for, at vi betragter klinisk biokemi som
leverandør af en vigtig vare – og i den sammenhæng
skal vi være i stand til at fremlægge
Value propositi-
ons
, hvor de relevante elementer bør indgå (primært
Stakeholders, Clinical pathways, Outcome og Bene-
fits). På den måde kan vi måske bedre synliggøre,
hvad
der kræves af
hvem
for at opnå
hvad
.
Disse meget praktiske sessioner var selvfølgelig
krydret med flere
State of the art
-foredrag. Blandt
andet fortalte Rajesh Thakker om genetiske årsager
til dys-kalciæmier (
ikke
et enkelt område!) og Serge
Skribenten i naturen
