Klinisk Biokemi i Norden Nr 4, vol. 29, 2017 - page 38

38 | 
Klinisk Biokemi i Norden · 4 2017
Ligeledes bør ”hjemmedage” begrænses mest muligt
både for yngre og ældre
. God forskning har grund-
læggende sociale dimensioner og trives bedst ved
nært samspil og samvær på afdelingen – også med
udenlandske gæsteforskere [10,11].
Konklusion
En forudsætning for attraktiv forskning for yngre
læger og biokemikere er, at både de og ledelserne på
klinisk biokemiske afdelinger erkender, at
forskning
er fagets krumtap
. Den barske sandhed er, at faget og
det lægelige speciale dør uden forskning. Klinisk Bio-
kemi risikerer da at blive reduceret til automatiserede
analysefabrikker i hospitalskældre eller i isolerede,
decentrale fabrikshaller, evt. overvåget af et par tekni-
kere. Det er ikke blot en ond drøm. Hospitalsledelser
i Danmark guidet af konsulentfirmaer fremkommer
jævnligt med forslag herom. Forslagene er baseret på
overfladiske økonomiske rationaler, undertiden gar-
neret med politiske ønsker om privatisering. Men de
er blottet for kendskab til faget, endsige til fagets sjæl,
forskningen. Flere steder i udlandet er sådanne forslag
ikke desto mindre realiseret med forudsigelige nega-
tive konsekvenser. Også for patientdiagnostikken.
Det er med andre ord et
paradoks for faget
, at jo
større, hurtigere og jo mere kvalitetssikret den daglige
automatiserede, robotiserede og digitaliserede rutine-
analyseproduktion bliver, desto større er risikoen for
nedlæggelse af faget og konvertering til en analyse-
fabrik (vide supra). Det væsentligste argument heri-
mod er fagets forskning. Dvs. at fagets akademikere
er engageret i selvstændig og kvalificeret biokemisk
forskning af klinisk relevans.
Yngre læger og biokemikere er nødvendige for at
sikre fornyelse og fremdrift i forskningen. Desuden
er klinisk biokemisk forskning nødvendig for at gen-
nemføre translationen af den basale biokemis frem-
skridt til bedre diagnostik og undertiden også terapi i
sundhedsvæsenet. Klinisk Biokemiske afdelinger må
derfor sikre yngre læger og biokemikere betingelser
for forskeruddannelse og systematisk forskning – for-
skudt eller indvævet i den formaliserede specialeud-
dannelse på en måde, der passer både dem og faget.
Omvendt må yngre læger og biokemikere indse, at
de skal yde en helhjertet forskningsindsats for at
erhverve den fornødne kompetence. De konkrete
forhold og indholdet af forskningen vil variere fra
afdeling til afdeling. Men det er ikke svært at etab-
lere en stimulerende ramme. Husk Perutz-citatet [1].
Referencer
1. Perutz M. I wish I’d made you angry earlier.
Cold Spring Harbor Laboratory Press, 1998.
2. Rehfeld JF, Wang P. Hvorfor biokjemi – og
ikke blot kemi. Klinisk Biokemi i Norden
2000;12:18-20.
3. Rehfeld JF. Forskning for sundhed og øko-
nomi. I: Fornemmelse for forskning. Aka-
demisk Forlag (København & Aarhus) 2001;
pp. 105-112.
4. Rehfeld JF, Hilsted L, Poitras P, Goetze JP.
Pitfalls in diagnostic gastrin measurements.
Clin Chem 2012;58:831-836.
5. Rehfeld JF. Skal læger forske? I: Fornemmelse
for forskning. Akademisk Forlag (København
& Aarhus) 2001; pp. 21-27.
6. Rehfeld JF, Goetze JP. Klinisk Biokemi og
forskning. I: Forskning på Klinisk Biokemisk
Afdeling, Rigshospitalet 1954-2014, med en
annoteret bibliografi. Frederiksberg Bogtryk-
keri (København) 2014; pp. 15-20.
7. Jørgensen HL, Larsen B, Ingwersen P, Rehfeld
JF. Forskningsaktiviteter blandt speciallæger
i Klinisk Biokemi versus en sammenlignelig
gruppe fra de øvrige lægelige specialer. Uge-
skr
Læger 2008;170:2798-2802.
8. Bundgaard C, Rehfeld JF, Goetze JP. Forsk-
ningsbibliografi 1954-2014. I: Forskning på
Klinisk Biokemisk Afdeling, Rigshospitalet
1954-2014 med en annoteret bibliografi. Fre-
deriksberg Bogtrykkeri (København) 2014;
pp. 25-191.
9. Hagve T-A. Hva er „medisinsk biokjemisk
forskning”? Klinisk Biokemi i Norden
2007;19:4-9.
10. Jacobsen B. Hvad er god forskning? Psyko-
logiske og sociologiske perspektiver. Hans
Reitzels Forlag (København) 2001; pp. 1-150.
11. Jacobsen B, Madsen MB, Vincent C. Danske
Forskningsmiljøer. En undersøgelse af uni-
versitetsforskningens aktuelle situation. Hans
Reitzels Forlag (København) 2001; pp. 1-160.
1...,28,29,30,31,32,33,34,35,36,37 39,40,41,42,43,44,45,46,47,48,...52
Powered by FlippingBook