Klinisk Biokemi i Norden Nr 4, vol. 29, 2017 - page 36

36 | 
Klinisk Biokemi i Norden · 4 2017
og ved at pålægge de akademiske medarbejdere nye
opgaver. Presset fra analyseproduktionen er derfor
blevet en udfordring for forskningen, som ofte bli-
ver nedprioriteret i travle og belastede perioder med
stigende bureaukrati og hierarki [8].
Hvad kan der gøres for at opretholde en syste-
matisk forskning på klinisk biokemiske afdelinger?
Det er ikke nok med medforfatterskaber på enkelte
publikationer fra kliniske og andre afdelinger som
modydelse for analysesvar. Den slags er heller ikke
tilstrækkeligt til at rekruttere de læger og biokemi-
kere, der er nødvendige for at bære faget videre [6,9].
Klinisk Biokemisk forskning på universitetsho-
spitaler
Med den blanding af biokemikere og biokemisk enga-
gerede
læger, der stadig bemander afdelingerne; med
den resurs
e, bioanalytikere repræsenterer; med de
fondsmuligheder, der trods alt findes; samt med de
muligheder for samarbejde, som kliniske afdelinger,
mange universitetsinstitutter og forskningsengage-
rede industrier byder på, er det stadigvæk muligt at
opretholde en levende forskningskultur
på større
kli-
nisk biokemiske afdelinger. På Rigshospitalets Klinisk
Biokemiske afdeling indebærer forskningskulturen
for yngre akademiske medarbejdere følgende:
Målgruppen er interesserede stud.med.er, stud.
scient.er, nybagte biokemikere, læger eller læger med
varierende grad af forskningserfaring efter klinisk
uddannelse og/eller ophold på andre tværgående
afdelinger eller institutter. Hvis de henvender sig med
seriøs interesse for Klinisk Biokemi og forskning,
søges de sluset ind på afdelingen i 1-års stillinger
(skolarstipendium, ph.d.-stipendium eller introduk-
tionsstilling, afhængigt af uddannelsestrin). De får en
vejleder og et projekt, som skal være overskueligt og
så vidt muligt gennemførligt på ét år (gælder navnlig
studenter). Det år muliggør fra begge sider en vurde-
ring af, om Klinisk Biokemi skal være fremtiden for
den pågældende.
For yngre læger efter klinisk basisuddannelse og/
eller introduktionsstilling anbefales et sammenhæn-
gende 3-års forskningsprojekt som stipendiat eller
klinisk assistent. Det giver forskeruddannelse, meri-
tering og erfaring af umiddelbar relevans for kom-
mende kliniske biokemikere. Forskeruddannelsen
kan begynde som et ph.d.-studium, hvor en vellykket
ph.d.-afhandling senere kan udbygges til en disputats.
Efter introduktions-/stipendietiden begynder
hoveduddannelsen i specialet. Afdelingen forventer
en vis forskning sideløbende med speciallægeud-
dannelsen. Omvendt må afdelingen aktivt støtte
den yngre læges eller biokemikers forskning med
bioanalytikerassistance, driftsmidler og adgang til
relevant apparatur. Yin-yang-forholdet mellem forsk-
ning og daglige driftsopgaver understøttes af faste
projektmøder med diskussion af resultater og pro-
blemer. I muligt omfang planlægges yngre lægers
og biokemikeres arbejde på en måde, der tillader
mindst 25 % af den normerede arbejdstid til forsk-
ning. I den sammenhæng forventes et engagement,
der kan strække sig udover en 37-timers arbejdsuge.
En opmuntrende illustration af interessen har det
været, at afdelingen for få år siden blev kåret som
den bedste uddannelsesafdeling på Rigshospitalet. De
yngre lægers hovedbegrundelse var, at afdelingen gav
mulighed for systematisk forskning sideløbende med
hoveduddannelsen.
Afdelingen støtter og forventer også en udvikling,
hvor 1. reservelæger, afdelingslæger og seniore bioke-
mikere påtager sig forskningsvejledning for studenter,
nye læger og biokemikere på lige fod med professorer,
overlæger og ledende biokemikere.
For afdelingens forskningskultur er det også vig-
tigt, at yngre læger og biokemikere har nem adgang
med åbne døre til vejledere og seniore forskere.
Foto: Henrik Alfthan.
1...,26,27,28,29,30,31,32,33,34,35 37,38,39,40,41,42,43,44,45,46,...52
Powered by FlippingBook