Klinisk Biokemi i Norden Nr 4, vol. 29, 2017 - page 34

34 | 
Klinisk Biokemi i Norden · 4 2017
Forskningskultur i Klinisk Biokemi
Jens F. Rehfeld, Jens P. Gøtze, Linda Hilsted
Klinisk Biokemisk Afdeling, Rigshospitalet, Københavns Universitet, København
”Creativity in science cannot be organized.
It arises spontaneously from individual talent.
Well-run laboratories can foster it,
but hierarchical organization, bureaucratic rules and
futile paperwork can kill it.”
Max Perutz [1]
Indledning
Klinisk Biokemi er i egen og andres forståelse altid
blevet anset som et forskningstungt speciale. Det
har flere årsager. Dels har faget umiddelbar adgang
til forskningsfaciliteter som analyseudstyr, bioana-
lytikere og laboratorier; dels har fagets pionerer og
professorer været foretagsomme forskere og under-
streget forskningens centrale rolle i ord og gerning.
Men den afgørende begrundelse er den næsten revo-
lutionære udvikling af moderfaget biokemi med hertil
hørende molekylær biologi [2]. Den udvikling har
åbne
t muligheder for hidtil uset nøjagtig molekylær
diagnostik til gavn for patienter, sundhedsvæsen og
sundhedsøkonomi [3].
Potentialet i udviklingen er imidlertid langtfra
udnyttet. Tværtimod synes afstanden mellem den
basale biokemis fremskridt og den heraf afledede
klinisk biokemiske/diagnostiske implikation øget.
Og det har ikke mindsket afstanden, at reagens- og
apparaturudvikling i dag mestendels er overtaget af
den private diagnostika-industri med heraf følgende
lukkethed om produkterne [4] og krav om brug af
industriens egne reagenser på analyse-platforme. Der
er kort sagt nu og fremover store udfordringer for
forskning og udvikling i Klinisk Biokemi. Og forsk-
ningskompetence er en forudsætning for at kunne
håndtere udfordringerne.
På de beskrevne præmisser er det nødvendigt, at
uddannelse i Klinisk Biokemi for læger og biokemi-
kere ikke kun drejer sig om forskellig ansættelse på
forskellige sygehuse i bestemte perioder (for yngre
læger fx introduktions- og hoveduddannelse samt
sideuddannelse på kliniske afdelinger) og deltagelse i
specifikke kurser. Uddannelse i Klinisk Biokemi kræ-
ver også tilegnelse af forskningserfaring. Den klinisk
biokemiske afdeling på Rigshospitalet i København
har søgt at opbygge en forskningskultur, der inddra-
ger yngre læger og biokemikere – og dermed bidra-
ger til forskeruddannelse.
Før beskrivelsen heraf, en
opsummering af
væsentlige træk ved forskning:
Ti grundlæggende træk ved forskning
1. Forskning er videnskabende. Forskning søger at
øge vores viden om og erkendelse af verden og
livet. Ikke mindst menneskets liv og sygdomme.
2. Forskning består af grundforskning, målforsk-
ning og udviklingsarbejde. Grundforskning søger
at øge vores viden og erkendelse uanset anven-
delse. Grundforskning er altid nyttig, fordi den
gør os klogere. Målforskning har altid et konkret
formål, og megen biomedicinsk målforskning er
rettet mod specifikke sygdommes patogenese,
diagnostik og terapi. Udviklingsarbejde er udnyt-
telse af grundforskningens og målforskningens
resultater til praktisk anvendelige produkter (fx
analysereagenser og lægemidler) og anden prak-
tisk anvendelse. Industriens og erhvervslivets
forskning (R&D) er overvejende udviklingsar-
bejde.
3. Forskning er en individuel, elitær aktivitet udført
af konkrete forskere. Derfor afspejler resultatet af
sammenhængende forskning de enkelte forskeres
talent og stamina.
4. Forskning er en engagerende livsstil snarere end
et arbejde. Forskning er ikke et 8-16 job, men
1...,24,25,26,27,28,29,30,31,32,33 35,36,37,38,39,40,41,42,43,44,...52
Powered by FlippingBook