Klinisk Biokemi i Norden Nr 1, vol. 28, 2016 - page 6

6 | 
Klinisk Biokemi i Norden · 1 2016
specialiseret afdeling, og det klinisk biokemiske liv
gik videre. Nogle få steder med en anarkistisk hold-
ning, idet man valgte at fortsætte med at udføre en
funktion, selv om man ikke havde fået godkendelse
til det! Sundhedsstyrelsen var på det tidspunkt ikke
rigtig nået til at forholde sig til, hvordan en menings-
fyldt monitorering skulle finde sted.
I 2015 var det tid for en ny runde. Set i det store
nationale perspektiv har Specialeplanen været en
succes bl.a. dokumenteret med forbedrede behand-
lingsresultater, og en række lande er interesserede i
at gøre Danmark kunsten efter. Igen blev der nedsat
arbejdsgrupper i de enkelte specialer med repræsen-
tanter udpeget af regionerne og af specialeselskabet.
Sundhedsstyrelsen sad for bordenden. Tiden var
kommet til at lave status over, hvordan det var gået,
havde vi ramt rigtigt sidste gang, hvad var dukket op
af nye potentielle specialfunktioner, og var tidligere
specialfunktioner nu blevet så ”nemme” at udføre
og fortolke, at begrænsningen kunne ophæves. Selve
arbejdsgruppens arbejde forløb ret gnidningsfrit, vi
kom ikke igennem over for Sundhedsstyrelsen med
alle vore ønsker, men det gik bedre end forventet.
Nogle nye funktioner kom til, og fx molekylærgene-
tiske analyser ændredes fra højtspecialiseret funktion
til regionsfunktion. Hvad der derimod var kompli-
ceret var at en række laboratoriespecialer bød ind
på funktioner, som Klinisk Biokemi har varetaget i
årevis. Hvis de andre specialer havde fået alle deres
ønsker imødekommet, havde Klinisk Biokemi stort
set kun haft almen biokemi og hæmatologi tilbage…
Afklaringen var tydeligvis kompliceret for Sundheds-
styrelsen – for hvad er begrundelsen for, at analyser,
der hedder fx noget med ”…genetik”, ikke kun skal
udføres i Klinisk Genetik? I vores speciale var vi
meget eksplicitte med at melde ud, at man ikke kan
mene at en teknologi skal begrænses til et speciale.
Det vil være begrænsende for den sundhedsfaglige
udvikling, og i strid med al sund fornuft. Kompeten-
cer inden for storproduktion, kvalitetssikring i bre-
deste forstand, bioinformatik, forsyningssikkerhed
m.v. skal derimod være udslagsgivende – i tråd med
at øvelse gør mester. Men det var tydeligt, at speciale-
afgrænsningen er vanskelig at gennemskue, også for
os selv. Meget er betinget af tradition, hvem har været
hurtig til at se og gribe mulighederne (det har Klinisk
Biokemi ofte), og hvem har været lidt langsommere,
det har tit været udslagsgivende, mere end en klart
defineret og fagligt logisk skillelinje.
Ansøgningsprocessen fortsætter året ud, så kom-
mer der en høringsrunde, og i løbet af 2016 kommer
Specialeplan 2016 på plads. Dogmerne står ikke for
fald – men der er stillet spørgsmålstegn ved afgræns-
ningen mellem vore specialer, et spørgsmålstegn der
også vil udfordre vores speciale i de kommende år.
I andre lande er ikke sket væsentlige sammenlæg-
ninger af laboratoriespecialerne – men et øget sam-
arbejde på tværs af specialerne frem for territorial
adfærd synes væsentlig.
Link til Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning
2015-2016 kan findes på Dansk Selskab for Klinisk
Biokemis hjemmeside:
.
Foto: Henrik Alfthan.
1,2,3,4,5 7,8,9,10,11,12,13,14,15,16,...52
Powered by FlippingBook