![]()
52
| 1 | 2009
Klinisk Biokemi i Norden
Orlando, Florida er en mærkelig by. Mange ken-
der dens enorme kongrescenter, hvor kirurger i
Armanijakker og psykiatere med freudiansk fipskæg
kan holde kongres samtidigt uden at forstyrre hinan-
den. Men de fleste tilrejsende kommer for at blive
underholdt. Forskellige mennesketyper kommer til
Orlando: nygifte på bryllupsrejse, pensionistenker
med blåtonet hår, der bruger
løs af formuen og håber på
en ny mand, veteraner fra
USA’s mange krige og helt
almindelige amerikanere
med med en stadig strøm
af vittigheder og høj lat-
ter – og deres børn, ikke at
forglemme.
Der er utallige mulighe-
der for at blive underholdt
i Orlando. Man kan spille
minigolf døgnet rundt i
mærkelige parker med
plasticskulpturer placeret
i kunstige omgivelser, led-
saget af høj musik. Der er
et hus bygget omvendt med
kælderen øverst, et par eta-
ger over jorden og resten
under. Man kan se alligato-
rer i massevis blive fodret
med døde kyllinger, og alle
mulige andre krybdyr. Der
er enorme vandrutsjebaner i 6 – 7 etager, restauranter
i massevis og dåsemusik og –latter overalt. Universal
Studios kan også besøges og bidrager til oplevelsen af
den kunstige uvirkelighed.
Hotel Sheraton er en usædvanlig bygning.
Grundplanen er en regelmæssig ottekant så udefra lig-
ner det ved første øjekast et vandtårn. I foyeren mødes
man af plakater for amerikanske film fra 30erne og
40erne og fotografier af filmstjerner fra den epoke. I
det allerhelligste - restauranten – som er et mørkt rum
med tunge møbler midt i bygningen, er der overalt
på væggene fotografier af Gary Grant, Katherine
Hepburn, Clark Gable, John Wayne, Vivien Leigh,
Marlene Dietrich og mange andre, de fleste signeret
med hilsner vel til en tidligere direktør.
Værelserne får på grund af bygningens aparte arki-
tektur en form som et stykke lagkage, hvor spidsen er
spist. Fra mit vindue var der
udsigt til en syv etages høj
vandrutsjebane, hvor folk
stod i kø hele vejen op i den
brændende sol for at opleve
de få sekunders susende
nedfart.
På 10. etage regerede
Mary Lee. Hun var en slank
mørk skønhed fra Brooklyn
med skulderlangt, sort hår. I
en lille salon bød hotellet på
gratis drinks kl. 18.
Man blev hurtig stam-
gæst. Her kom midaldrende
amerikanske sælgere på
gennemrejse, nygifte par,
der sad i et hjørne og så
udmattede ud, en veteran,
der havde mistet venstre ben
og var udstyret med en fint
pudset stålprotese, og mange
andre. Veteranen gik altid i
shorts og havde desuden et
blinkende headset anbragt på det ene øre, så billedet af
en cyborg lå lige for. Alle blev underholdt af Mary Lee,
der havde et betydeligt talent for small talk og småflirt,
tilsat antydede muligheder af et nærmere bekendtskab.
Orlando er et billede på den uforpligtende, overfla-
diske amerikanske underholdningskultur, men Hotel
Sheraton havde pejlinger tilbage til en mere levende
og interessant fortid. På hjemmesiden står der, at det er
lukket for renovering, så det ender nok som et almin-
deligt kedeligt 4-stjerners hotel.
Den vandrande vetenskapsmannen:
En tidslomme i Florida
Palle Wang
Vivien Leigh som Blanche DuBois i ”A Streetcar Named
Desire” Bild: Birgitta Alemo
