![]()
12
| 1 | 2009
Klinisk Biokemi i Norden
(Fortsat fra side 11)
En anden form for prædisposition er nye fund
af ”single nucleotide polymorfisms” i et gen, der
forårsager uligevægt mellem proinflammatoriske og
antiinflammatoriske geners signalmolekyler til fordel
for inflammation. Autoantistofproduktionen kan her
ses som et udtryk for B-lymfocyt genaktivering, mens
inflammationen kan fremkomme på basis af proin-
flammatorisk hyperaktivering (såkaldt autoinflamma-
tion) eller eksterne inflammatogene stimuli fra f.eks.
tobaksrygning eller traumer.
Almindeligt forekommende versus sjældne ANA
Det er ganske almindeligt at opleve udtalelser som:
”Dette ANA-mønster er sjældent, hvorfor vi ikke kan
tillægge fundet nogen betydning”. Vi må imidlertid
indse, at nyere undersøgelser klart viser, at sjældent
forekommende ANA har lige så stor klinisk betydning
som hyppigt forekommende ANA. Med den hurtige
udvikling af molekylærbiologiske metoder til produk-
tion af autoantigener i stor målestok må vi antage, at
et udvidet repertoire af tests for flere klinisk relevante
ANA bliver tilgængelige.
De ANA, som i dag rutinemæssigt kan bestem-
mes ved brug af solid phase-metoder er fåtallige, idet
kun ca. 8 – 10 specifikke antistoffer kan bestemmes,
nærmere betegnet anti-DNA, -histon, -Scl-70, -Sm,
-U1RNP, -SSA/Ro-60, -SSB/La, -ribosomalt RNP, -Jo-
1, -CENP-B [24, 25]. ANA rettet mod nukleolære anti-
gener kan endnu ikke bestemmes med sådanne meto-
der. Til gengæld vil såkaldte anti-ENA(extractable
nuclear antigens)-metoder lede til positive fund hos
omkring 70 – 75 % af patienter med en inflammatorisk
reumatisk sygdom på grund af den hyppige forekomst
ved disse sygdomme.
Dette skal ses i kontrast til, at over 100 forskellige
autoantistoffer er fundet alene ved sygdommen SLE
[26], og en stor del af disse kan afsløres gennem IIF
HEp-2-celle ANA-testen. De ANA som forekom-
mer i < 5 % af sera fra patienter med bindevæv-
simmunsygdomme er imidlertid klinisk vigtige at
erkende og rapportere, da de nu er fundet at have
klare kliniske associationer til autoimmundiagnose og
sygdomsmanifestationer.
Eksempler på dette anføres i tabel 4.
Hyppigt forekommende ANA ved reumatiske syg-
domme
I det følgende gives eksempler på IIF ANA-typer,
der forekommer relativt hyppigt i reumatologien.
Homogen nukleoplasmatisk ANA med eller uden
nukleolefarvning (Fig. 1) peger på ANA, rettet mod
bestanddele i kromatin såsom dsDNA, histoner,
nukleosomer og dertil knyttede enzymer, som f.eks.
DNA-topoisomerase I. Ved fund som dette vil det
være logisk at teste for anti-dsDNA, anti-histoner, evt.
anti-nukleosomer og anti-Scl-70 [2, 10]. Mens de tre
førstnævnte er relativt specifikke for SLE (afhængig
af anvendt teknik), er sidstnævnte specifikt for diffus
SSc. Et andet hyppigt fund er groftplettet ANA med
negative nukleoli (Fig. 2), som antyder tilstedeværelse
af antistoffer mod assemblyosomer (spliceosomer)
såsom U1RNP og Sm, førstnævnte forekommende
ved en række forskellige reumatiske sygdomme (SLE,
SSc, PM, MCTD, primær Mb. Raynaud), der har
fælles kliniske manifestationer i form af Raynaud-
fænomener, artrit/artralgi, interstitiel lungeaffektion
med fibroserende alveolit og myosit [2, 10]. Den
klareste association er SLE, men igen er teknikken til
påvisning af dette antistof afgørende for, hvor snæver
associationen findes at være. Det formentlig hyppigste
ANA-mønster, som ses i laboratoriet, er fintplettet
nukleoplasmatisk med eller uden nukleole-farvning
(Fig. 3). Dette mønster bør lede til videre undersøgelse
for anti-SSA/Ro-60 og anti-SSB/La, som begge fore-
kommer ved Sjögrens syndrom, men tillige ved SLE.
Anti-SSA/Ro-60 alene findes udbredt hos patienter
(Fortsætter side 14)
Tabel 4. Eksempler på kliniske associationer til sjældent forekommende ANA.
Under 5 % forekomst i reumatologiske sygdomskohorter:
Antistoffer mod CENP-F, PCNA, NuMa, HsEg 5, Golgi-apparat, GW-legemer, PML-legemer, EEA-1, laminer
Men- i serologiske kohorter er:
CENP-F ANA associeret til cancer i lunger eller mammae og non-Hodgkin lymfom (> 50 %)
PML-antistoffer er associerede til primær biliær cirrhose (35 %)
PCNA, HsEg 5, NuMa, GW legeme, Golgi, EEA-1 antistoffer er associerede med SLE, SjS eller ataxi i over 30 % af tilfældene.
