Klinisk Biokemi i Norden Nr 2, vol. 20, 2008 - page 4

4
| 2 | 2008
Klinisk Biokemi i Norden
…och tänker förklara varför.
Sådan skrev Kristoffer Hellsing
i det første nummer af Klinisk
Kemi i Norden, som kom i decem-
ber 1989.
Kristoffer Hellsing grundlagde
bladet og var en idérig og inspire-
rende hovedredaktør frem til sin
død i 2000.
Vi mindes hvert år Kristoffer Hellsing med udde-
lingen af den pris, der har fået hans navn. I 2008
går den til Tor-Arne Hagve for hans gennemgang af
vores andel i hæmatologiens historie i no. 2, 2007:
Fra
mi­kroskop til flowcelle.
Prisen består af et kunstværk,
som kan ses på dette blads forside.
Nu, hvor Klinisk Biokemi i Norden er i sin 20.
årgang, må vi konstatere, at Kristoffer Hellsing havde
ret i sit udsagn fra 1989. Klinisk Biokemi i Norden
lever og har det godt og vil for fremtiden bo i Malmø,
når Per Simonsson overtager posten som hovedre-
daktør. Per er en blændende skribent og et musisk
menneske, levende interesseret i vort fag – og i meget
andet.
Ny dansk redaktør bliver overlæge Linda Hilsted,
Klinisk Biokemisk Afdeling, Rigshospitalet, der kom-
mer med stor erfaring og et godt nordisk netværk
fra snart fire år som formand for Dansk Selskab for
Klinisk Biokemi.
Per Simonsson var initiativtager til de to fine
”Helenekurser”, hvor yngre under uddannelse i spe-
cialet er blevet undervist i – og underviste hinanden
– i ekstern og intern kommunikation og drøftede den
kliniske biokemikers professionelle rolle.
Årets tema d. 28. – 31. august er specialets frem-
tid og visioner, som drøftes i flere korte sessioner
og arbejdsgrupper. Der bliver også mulighed for at
sætte sejl og stryge dem igen, prøve sine evner til at
holde ret kurs (væsentligt for en leder). Der er stadig
pladser – meld jer til! Mattias Aldrimer tager mod
"Behövs verkligen ytterligare en tidskrift?
Jag anser det …"
tilmeldinger på mattias.aldrimer@ltdalarne.se. Yngre
biokemikere, speciallæger og nyudnævnte overlæger
er også velkomne.
På sidste ”Helenekursus” dukkede et gammelt
spøgelse op i samtalen – identiteten. Hvad er en kli-
nisk biokemiker egentligt? Samme diskussion foregik
også for 35 år siden, da jeg fik min første ansættelse i
klinisk kemi.
Grunden til denne diskussion om identitet er måske,
at det er komplekst at definere en klinisk biokemikers
kompetenceområde. For vi har først og fremmest en
klinisk funktion, hvor vi skal være bredt orienteret om
de kliniske specialers diagnostik og behandlingskon-
trol og især i de muligheder, der ligger for at forbedre
den gennem nye videnskabelige landvindinger.
Klinisk biokemi er et forskningstungt speciale og
vores træning som forskere er central for vores arbejde.
Vi skal også støtte de kliniske kollegers forskning på
alle niveauer – lige fra en aftale om at udføre en række
analyser til en integreret deltagelse i et projekt fra hypo-
tesegenerering, projektbeskrivelse, udførelse, resultat-
vurdering til publikation. Vi har her ofte en pædagogisk
funktion, som må udøves med en vis takt.
Vi skal uddanne nye speciallæger og vi ender næ­sten
alle sammen som ledere af en stor og kompleks afde-
ling, en opgave som vi kun i begrænset omfang er
uddannet til.
Så identiteten er sammensat – klinisk vidensperson,
forsker, vejleder/pædagog og leder.
Henrik Nordbrandts digt fra samlingen ”Håndens
skælven i november” (Brøndums forlag, 1986) beskriver
godt livet som forsker - og som klinisk biokemiker.
Bosæt dig aldrig mellem bjergene og havet
Men løb frem og tilbage mellem dem hver dag
Du vil alligevel savne det ene sted på det andet
Og således hver gang undgå døden på halvvejen
Palle Wang
1,2,3 5,6,7,8,9,10,11,12,13,14,...44
Powered by FlippingBook