![]()
20
| 4 | 2005
Klinisk Biokemi i Norden
len, 70 % af fostrene med monosomi X og næsten
alle fostre med trisomi 13 og 18. Derfor er risikoen
for, at fostret har kromosomfejl større end risikoen
for, at det fødte barn har kromosomfejl. I Danmark
anvendes primært risiko på undersøgelsestidspunk-
tet, da ultralydafdelingerne ønsker at udtale sig om
fostret på undersøgelsestidspunktet.
Biokemisk screening - Dobbelt-testen
I 1984 viste Merkatz et al., at der var sammenhæng
mellem lavt-føtoprotein og kromosomanomalier.
Efterfølgende har mange markører i blod og urin
været afprøvet til screening for DS (5) (Tabel 2).
To markører: Pregnancy-associated plasma protein
A (PAPP-A) og choriongonadotropins beta-kæde
(
β
-hCG) har vist sig bedre til at diskriminere end
de andre markører (6). Bestemmelse af
β
-hCG
og PAPP-A koncentrationerne kaldes derfor dob-
belt-testen. Ydermere er disse to markører rimelig
uafhængige af maternel alder og nakkefoldens tyk-
kelse, hvorved det var muligt at inkludere markør-
erne i en risikoberegning for kromosomabnormalier
baseret på aldersrisiko, nakkefoldsmål og biokemi.
Tilbydes alle med en risiko større end 1:300 på
undersøgelsestidspunktet CVS eller AC fås 85-95
% detektionsrate for DS. Med disse grænser fås en
screeningspositiv rate på 4-5 %.
Analyserne
NPU22157 P—Pregnancy-associated plasma protein
A; arb.stofk. = arb.enh./l
PAPP-A er en IGFBP4 specifik metalloprotease af
metzincin familien. Hos ikke-gravide syntetiseres
PAPP-A i utallige væv, dog især de kvindelige
kønsorganer og kar. Hos gravide syntetiseres secer-
neres PAPP-A fra syncytiotrofoblasten og koncen-
trationen fordobles ca. hver sjette dag Hos gravide
cirkulerer næsten alt PAPP-A som et heterotetramer
2:2 kompleks med pro-eosinofil major basisk pro-
tein (proMBP), der er den naturlige inhibitor af
PAPP-A. ProMBP secerneres fra placentas X celler
og bindingen sker først efter sekretion af protei-
nerne. PAPP-A er også vist at være en markør ved
iskæmisk hjertesygdom, men her lader det til, at det
cirkulerende PAPP-A ikke er bundet til proMBP (7).
PAPP-A metoderne måler primært PAPP-A/proMBP
komplekset. Detektionsgrænsen er typisk 0,005
IU/liter (IRP 78/610). Hos kvinder med fostre med
trisomi 21 og trisomi 13 og 18 er koncentrationen
af PAPP-A mindre end det halve af, hvad den er hos
kvinder med raske fostre på samme gestationsalder.
Derimod lader meget højt PAPP-A sjældent til at
være forbundet med morbiditet. Den biologiske
variation skønnes at være 30 % for PAPP-A (8).
NPU01580 P—Choriongonadotropin beta-kæde; arb.
stofk.(IRP 75/551) = int.enh./l
Human choriongonadotropin (hCG) er et glyco-
protein-hormon, der består af en
α
og
β
kæde,
der er non-covalent bundet til hinanden. Alfa-
kæden kodes af et gen på 6q12-q21 og er fælles
for hCG, thyrotropin, luteiniserende hormon og
follikelstimulerende hormon. Beta-kæden kodes af
6 gener, der sidder som inverterede tandem par på
kromosom 19q13.32 (CGB3-8, mens CGB1 og 2 er
pseudogener). Generne har samme struktur, men er
ikke identiske. hCG syntetiseres i og secerneres fra
trophoblasten, og koncentrationen stiger de første
6-8 uger af graviditeten, hvorefter den falder (Figur
2). I første del af graviditeten udgør
β
-hCG ca. 1 %
af hCG og
β
-hCG i blod, mens det kun udgør ca. 0,5
% i sidste del af graviditeten.
β
-hCG findes intakt
eller ”nicked” i blod, og begge former medbestem-
mes i målemetoderne, der er standardiseret mod IRP
75/551. Detektionsgrænsen for metoderne er typisk
0,2 IU/liter. Hos kvinder med fostre med trisomi 21
er koncentrationen af
β
-hCG ca. dobbelt så høj som
hos kvinder med raske fostre, mens koncentration
er nedsat til mindre end 40 % af det normale i de
tilfælde, hvor fostret har trisomi 13 eller 18. Den
biologiske variation af
β
-hCG er 20 % (8).
Tabel 2: Nogle af de markører der har
været brugt ved 1. trimester screening
•
β
-hCG
• hCG
• hCG+
β
-hCG
• PAPP-A
•
α
-føtoprotein
• Ukonjugeret Østriol
• Inhibin
• ADAM12
(Fortsat fra side 19)
