![]()
20
| 1 | 2004
Klinisk Biokemi i Norden
tidligere vist af Ono
et al
. (3). P-Kalium-ion blev
målt straks og hver efterfølgende time på prøver, der
havde henstået ucentrifugerede ved hhv. 4, 14, 24 og
34 °C. Differensen mellem de målte kaliumværdier
fra prøver opbevaret ved forskellige temperaturer
og udgangsværdierne er afbildet som differensplot
(figur 4). Ved temperaturerne 4 °C og 14 °C sås en
stigning på hhv. 0,9 og 0,4 mmol/l, mens opbevaring
ved 24 °C og 34 °C medførte et fald på hhv. 0,3 og 0,4
mmol/l. Dette var som forventet ud fra teorien om
den temperatur-afhængige Na
+
K
+
-ATPase-aktivitet.
B) Dataudtræk
Gennemsnits-temperaturen på Fyn i de udvalgte
uger var i tidsrummet 8
00
-14
00
hhv. 26.6 °C (uge 34/
2002), 18.0 °C (uge 40/2002), 0.5 °C (uge 50/2002)
og ÷2.5 °C (uge 2/2003) (oplyst af DMI).
Median-værdier for prøver på patienter indlagt
på OUH var som ventet ikke temperatur-afhængige
med en værdi liggende midt i analysens reference-
interval. De øvrige værdier kunne derfor vurderes i
forhold til denne. Kalium-værdier fra almen praksis
generelt var 0,2 mmol/l lavere ved 26.6 °C, mens de
var 0,1 mmol/l højere ved ÷2.5 °C. Vi fandt, at blod-
prøver taget i almen praksis med både lang og kort
transportvej viste en stigning på 0,1-0,2 mmol/l i
forhold til OUH-værdierne (tabel 1).
S-Kalium-ion-værdier var som forventet højere end
P-Kalium-ion-værdier (9). Endvidere var S-Kalium-
ion tilsyneladende mere påvirkelig ved lave tempe-
raturer end P-Kalium-ion (tabel 2). På OUH er refe-
renceområdet for S-Kalium-ion 0,3 mmol/l højere
end for P-Kalium-ion, svarende til den observerede
forskel på medianerne.
C) Centrifugering vs. ikke-centrifugering relateret
til transport
Differensen i P-Kalium-ion mellem 0-prøven (prøve
1) og prøve 2 (stuetemperatur i 6 timer) var ÷0,02
mmol/l (95% CI [÷0,038-0,009]) og således negli-
gerbar.
Differensen i P-Kalium-ion mellem 0-prøven
og prøve 3 (÷centrifugering/+transport) var ÷0,34
mmol/l (95% CI [÷0,388-÷0,281]). Største afvigelse
var på ÷0,73 mmol/l (figur 2). Der var 42.3% af
de ucentrifugerede prøver, der afveg med mere end
10% fra 0-prøven.
Differensen i P-Kalium-ion mellem 0-prøven
og prøve 4 (+centrifugering/+transport) var 0,21
C) Centrifugering vs. ikke-centrifugering relateret
til transport
Der blev efter informeret samtykke taget 4 blod-
prøver på 56 patienter henvist til klinisk biokemisk
ambulatorium, Sygehus Fyn Svendborg:
1. Et Li-heparin glas uden gel, som blev centri-
fugeret, hvorefter plasma blev afpipetteret og
nedfrosset (”0-prøve”).
2. Et Li-heparin glas uden gel, som blev centrifuge-
ret, hvorefter plasma blev afpipetteret og nedfros-
set efter 6 timers henstand ved stuetemperatur.
3. Et Li-heparin glas uden gel, som forblev ucentri-
fugeret og placeret i postkasse til det sædvanlige
transportsystem. Prøverne blev via rutebil trans-
porteret tilbage til laboratoriet, centrifugeret
og plasma blev nedfrosset. Undersøgelsen blev
udført i uge 28/2003 med en dag-gennemsnits-
temperatur på 22.7 °C (oplyst af DMI).
4. Et Li-heparin glas
med
gel, som blev centrifuge-
ret og efterfølgende behandlet som prøve 3.
Alle Kalium-målinger blev foretaget samtidig på
Integra 700.
Resultater
A) Temperatur
Måling af P-Kalium-ion af centrifugerede prøver
opbevaret ved hhv. 4 °C og 34 °C viste minimale
stigninger på 0,1-0,2 mmol/l efter 4 timer, som
Figur 4. Differensen mellem de målte P-Kaliumværdier fra
prøver opbevaret ved forskellige temperaturer og udgangs-
værdier afsat som funktion af opbevaringstiden.
er opbevaret ved 4 °C; ved 14 °C;
Δ
ved 24 °C; × ved
34 °C.
Måletidspunkt (timer)
Differens (mmol/l)
