![]()
17
| 1 | 2004
Klinisk Biokemi i Norden
Materialer og metoder
I Fyns Amt er der 112 lægepraksis, som sender
deres blodprøver til analysering på Klinisk Kemisk
Afdeling. Blodprøverne tages i tidsrummet kl. 8
00
-
12
00
, hvorfor tiden, prøven henstår hos den enkelte
praktiserende læge, kan være helt op til 4 timer.
Transporttiden varierer afhængigt af praksis-pla-
cering, men de sidste prøver modtages på labora-
toriet kl. 14. Prøvebehandlingstid på laboratoriet
er omkring 1 time, og range for ”prøvetagning-
til-analyse-tid” bliver derfor 2-7 timer. Range for
transportdistancen er 1.0-41.4 km. Blodprøverne
transporteres med rutebil i specielle transportbokse,
som minimerer temperaturudsving. Langt de fleste
prøver centrifugeres
ikke
inden transporten.
Undersøgelse af effekten på P-Kalium-ion blev
udført som A) vurdering af temperaturens indfly-
delse på centrifugerede og ucentrifugerede prøver,
B) vurdering af sammenhæng mellem udendørs-
temperatur og kalium-værdier, samt C) sammen-
ligning af transporteffekt på hhv. centrifugerede og
ucentrifugerede prøver.
A) Temperatur
Fra en forsøgsperson blev taget 10 blodprøver i Li-
heparin-glas, som blev centrifugeret, og plasma blev
analyseret til tiden 0 og efterfølgende opbevaret ved
hhv. 4 og 34 °C i 4 timer. 20 blodprøver blev udtaget
på 2 forsøgspersoner i Li-heparin-glas: En prøve blev
straks centrifugeret og analyseret, mens de resterende
blev opbevaret ucentrifugeret ved hhv. 4, 14, 24 og
34 °C. Efterfølgende blev P-Kalium-ion målt og sam-
menlignet med udgangsværdien for at se, om en
eventuel ændring var temperatur-relateret.
B) Dataudtræk
På baggrund af temperatur-forskelle (oplyst af Dansk
Meteorologisk Institut (DMI)) blev ugerne 34, 40, 50
(2002) og uge 2 (2003) udvalgt, omfattende både
varme, tempererede og kolde perioder. Værdier for P-
Kalium-ion og S-Kalium-ion på prøver transporteret
ucentrifugerede blev udtrukket fra det elektroniske
laboratoriesystem for de pågældende uger. Median-
værdier for de respektive uger blev beregnet hhv. på
prøver fra afdelinger på Odense Universitetshospital
(OUH), for alle praktiserende læger og for lægeprak-
sis udvalgt på baggrund af beliggenhed i forhold til
analysestedet (Afdeling KKA, OUH): 2 praksis med
kort transportvej (få kilometer) og 8 praksis med lang
transportvej (30-40 km). Patientantallet og antallet af
rekvirerede kalium-analyser i de 2 praksis-grupper var
stort set identisk. Da laboratoriet i denne periode skif-
tede fra S-Kalium-ion til P-Kalium-ion på prøver fra
almen praksis, foreligger der både plasma- og serum-
værdier. Som Tabel 2 viser, skete der i perioden et fald
i antallet af S-Kalium-ion-målinger og en tilsvarende
stigning i antallet af P-Kalium-ion-målinger.
Figur 2. Differensplot over P-Kalium-ion for ucentri-
fugerede prøver. Gennemsnitsdifferens er ÷0,335 mmol/l
(95% CI [÷0,388-÷0,281]).
Zero bias
Gennemsnit af metoder (mmol/l)
Ucentrifugerede ÷ referenceværdi
(mmol/l)
Figur 3. Differensplot over P-Kalium-ion for centrifugerede
prøver. Gennemsnitsdifferensen er 0,205 mmol/l (95% CI
[0,154-0,257]).
Zero bias
Gennemsnit af metoder (mmol/l)
Centrifugerede prøver ÷ referenceværdi
(mmol/l)
