![]()
16
| 1 | 2004
Klinisk Biokemi i Norden
Introduktion
Præanalytiske fejl kan som skitseret i figur 1 groft
opdeles i forhold vedrørende
patienten
(biologisk
variation, fysisk aktivitet, stå/ligge, faste, døgn-
variation, vaner (rygning, alkohol m.m.)),
prøve-
tagningen
(valg af opsamlingsbeholder, kanylestør-
relse, stase, første rør/andet rør, etc.) og vedrørende
prøvebehandling og transport
(opbevaringsforhold,
temperatur, centrifugering, tid, transportform).
Disse forhold skal derfor være klart beskrevet.
En vigtig kilde til præanalytisk variation i prøver
fra primærsektoren er transport af blodprøverne fra
almen praksis til laboratoriet. Denne problemstilling
er specielt udtalt for måling af kalium. Den kendte
forskel på kalium-koncentrationen i hhv. serum og
plasma skyldes fortrinsvis frigørelse af kalium fra
trombocytterne ifm. koagulationsprocessen, hvorfor
differensen er lineært korreleret til antallet af trom-
bocytter (1). Fra erytrocytterne er kalium-frigørel-
sen minimal i op til 48 timer ved stuetemperatur
(2). Ved 4 °C og 30 °C ses indledningsvist ingen
ændringer, mens forlænget inkubation op til 8 timer
medfører henholdsvis en stigning (4 °C) og et fald
(30 °C) grundet den temperatur-afhængige Na
+
K
+
-
ATPase-aktivitet (2, 3). Den præanalytiske varia-
tion påvirkes derfor af transporttiden, temperaturen
under denne samt afhænger af, om prøverne er
centrifugerede inden transporten eller ej.
De fleste undersøgelser om transportens betydning
for den præanalytiske variation er udført på raske,
unge forsøgspersoner, hvilket i teorien kan medføre
en mindre præanalytisk variation end hos et sæd-
vanligt patientklientel. De fleste studier er endvi-
dere udført med centrifugerede prøver (4-6). I 1996
beskrev Masters
et al
. dog, at opbevaring af ucentri-
fugerede prøver medfører faldende P-Kalium-ion ved
stigende temperaturer (7). Seamark
et al
. har også
undersøgt denne problemstilling og konkluderet, at
centrifugering og separering af prøver var nødven-
dig for at undgå signifikante ændringer af specielt
kalium (8). På trods af den væsentlige andel i den
totale præanalytiske variation har meget få studier
fulgt op på problematikken omkring transport af
ucentrifugerede prøver. Betydningen af transport-
tiden, temperaturen og centrifugeringen er således
tidligere undersøgt, uden at det har ført til en endelig
konklusion. Vi fandt det derfor nødvendigt at belyse,
om vore lokale transportforhold havde indflydelse
på måling af P-Kalium-ion fra almen praksis, idet
størstedelen af disse sendes ucentrifugerede.
Præanalytisk variation af P-Kalium-ion, stofkonc.
– relevans for primærsektoren?
Mads Nybo, Annebirthe Bo Hansen, Bent Pedersen, Poul Jørgen Jørgensen og
Søren Risom Kristensen, Afdeling KKA klinisk biokemi, Odense Universitetshospital.
E-mail: mads.nybo@ouh.fyns-amt.dk
Figur 1. Skematisk opdeling af kilder til præanalytisk variation. For underkomponenter, se tekst. I dette arbejde
omhandles kun temperatur-, prøvebehandlings- og transporteffekten (III).
Præanalytisk variation
Total variation
Patient
Prøvetagning
Prøvebeh.
+
Transport
Analytisk og
postanalytisk
variation
