Klinisk Biokemi i Norden Nr 1, vol. 14, 2002 - page 8

6
Klinisk Kjemi i Norden 1, 2002
NFKK har atter holdt et både fagligt og socialt
udbytterigt møde, denne gang i Lund med den
kommende formand Per Simonsson som vært.
Biobank og database
Snart bliver det muligt for alle laboratorier at
udnytte den imponerende biobank og også den
database, som er indsamlet og etableret i forbin-
delse med referenceinterval-projektet under
ledelse af Pål Rustad.
Den af NFKK nedsatte arbejdsgruppe frem-
lagde sit bud på den fremtidige udnyttelse ved
NFKKs styremøde i februar 2002.
Biobanken omfatter mere end 3.000 prøver
samt kalibrator og kontrolmateriale. Det er
forventningen, at den vil blive administreret af
DEKS, Herlev Sygehus, København, Danmark.
Anvendelsen blev diskuteret på NFKKs møde,
og vi regner med, at de endelige retningslinjer vil
kunne vedtages i august 2002, således at der kan
blive adgang til biobanken først på efteråret.
Hovedprincipperne for anvendelsen vil være:
• Kalibrator og kontrolmateriale vil kunne rek-
vireres af alle laboratorier.
• Udlevering af prøver med tilhørende kalibrator
og kontrolmateriale vil skulle godkendes af en
komite nedsat af NFKKs styre. Ønsket er, at
prøverne først og fremmest skal anvendes til
etablering af referenceintervaller blandt andet
for nye metoder og/eller komponenter, og at
prøverne anvendes, så resultaterne kan blive til
glæde for en bred kreds. Det forventes, at
resultater opnået på prøverne bliver gjort
alment tilgængelige gennem den database, der
er oprettet.
• Prisen for at få prøver fra biobanken bliver lav.
Indtægterne skal alene kunne dække de udgif-
ter, der er forbundet med administrationen, og
ingen skal tjene på projektet.
Et af de forhold der gav anledning til diskussion
var, hvem der skulle have adgang til biobanken.
Spørgsmålet er vanskeligt, men ønsket er at
prioritere laboratorier, som er beskæftiget med
rutineanalyser på patientprøver.
Databasen
indeholder
informationer om alle de
personer, der har afgivet
prøver, og den indeholder
resultaterne for de 28
forskellige komponenter,
som foreløbigt er analyse-
ret. Endnu er de praktiske
forhold omkring den
løbende administration af
databasen ikke afklaret,
men ønsket er at også adgang til denne vil kunne
etableres i løbet af år 2002.
Som tidligere nævnt i disse spalter vil der blive
afholdt et heldagsmøde om referenceinterval-
projektet i forbindelse med kongressen på Island.
Mødet er fastsat til lørdag, 10. august 2002.
Desuden vil kongressen byde på en workshop om
biobanker. Den holdes tirsdag, 13. august 2002
om eftermiddagen.
Klinisk biokemi i Norden - er det noget særligt?
En drøftelse af indstilling af nordiske medlemmer til
internationale poster førte til en livlig diskussion. Er
det vigtigt, at vi i Norden støtter op om en kandidat fra
et af de nordiske lande, eller bør vi hver for sig finde
ud af, hvem der på verdensplan bedst vil kunne vare-
tage opgaver eksempelvis i IFCCs styrende organer.
Personligt ser jeg ikke nogen konflikt mellem
disse to synspunkter. Den første forudsætning for
at en kandidat kan blive valgt er, at han eller hun
bliver opstillet, og det er her vi i fællesskab kan
bidrage. Jeg tror, det er vigtigt, at vi tilsammen
synliggør de nordiske kandidater, der set i et
verdensperspektiv bedst vil kunne varetage de
internationale opgaver.
At klinisk biokemi i Norden er af interesse også i
international sammenhæng understreges af, at
FESCC, den europæiske underafdeling af IFCC,
afholder et styremøde i forbindelse med kongressen
på Island. NFKKs styre håber at kunne afholde et
kort fællesmøde med henblik på at drøfte mulig-
heden for, at NFKK kan indplaceres i forhold til
FESCC og dermed IFCC.
Nyt fra NFKK
Ebba Nexø
1,2,3,4,5,6,7 9,10,11,12,13,14,15,16,17,18,...36
Powered by FlippingBook