3. at have et grundlreggende kendskab til det bio–
medicinske grundlag for anvendelse af bioke–
misk information
4. at kunne udfl')re en klinisk fortolkning af bioke–
misk information
I det fl')lgende skal kort redegl')res for indholdet
i en undervisning, som bygger på disse 4
trin
af
principper.
l.
Biokemisk information i den kliniske pro–
blemstilling
Biokemisk information består
af
undersl')gelses–
resultater, der er udll')st
af
og skal indpasses i patien–
tens kliniske problemstilling. De kliniske problem–
stillinger, hvor biokemisk information kan vrere
til
nytte, kan opdeles i diagnose, prognose, behand–
lingsovervågning og tidlig sygdomsopsporing.
Anvendelse af biokemisk information ved kli–
niske problemstillinger er kun til nytte, når fl')l–
gende er klargjort:
• hvilken klinisk problemstilling foreligger?
• hvilke undersl')gelser l')nsker jeg at foretage og
hvilke resultater forventer jeg?
• hvilke konsekvenser vil det have for min vareta–
gelse af patientens behandling, at jeg indhenter
den biokemiske information?
Kan disse spl')rgsmål ikke besvares har anven–
delse af biokemisk information ingen plads og
kan under visse omstrendigheder fl')re til fejl og
forsinkelse i patientbehandlingen.
2. Adgang
til
biokemisk information
Princippeme er her en kort redegl')relse for de tek–
niske, organisatoriske forhold som er af betyd–
ning for den tekniske kvalitet- dvs. henvisningen,
patientundersl')gelsen, analyseudfl')relsen og rap–
porteringen af unders!')gelsesresultatet
Vi er her inde på en lang rrekke af de laboratori–
etekniske standardiserede procedurer, som er dag–
ligdagen i klinisk biokemi. Disse bl')r naturligvis
indgå i undervisningen, men i en naturlig
sammenhreng som den her beskrevne.
3. Det biomedicinske grundlag for anvendelse
af biokemisk information
Her kobler klinisk biokemi dels tilbage til det
basale biokemiske og molekylrerbiologiske
Klinisk Kjemi i Norden 4, 2000
grundlag samtidig med, at dette srettes i en klinisk
relation. Det er hensigtsmressigt at trenke i hoved–
grupper af biokemiske processer, der alle kan
eksemplicificeres i forhold til sygehistorier:
• En hovedproces er knyttet til den genetisk sty–
rede syntese af peptider og proteiner; det er
muligt at belyse processen ved måling på såvel
genniveau som på peptid og proteinniveau,
f.eks. enzymer og hormoner
• Et arrdet sret af biokemiske processer er knyttet
til f(ISdeindtagelsen, absorption, metabolisme og
energiproduktion
• En tredje hovedgruppe er knyttet til de regulato–
riske processer, der via signalmolekyler regule–
rer organismens horneastase for elektrolytter,
vreske m.v.
• En fjerde hovedgruppe af biokemiske processer
er knyttet til det inflammatoriske og infektil')se
respons på biokemisk niveau
• En femte hovedgruppe er knyttet til det bioke–
miske udtryk for vrekstregulering, såvel normal
vrekstregulering som "vrekstregulering" ved
cancer
• En sjette gruppe af processer er knyttet til orga–
nismens håndtering af fremmede stoffer, såsom
lregemidler eller rusmidler
4. Klinisk fortolkning
af
biokemisk information
Under dette punkt kobles der tilbage til det fprste
afsnit - nemlig de forskellige typer af brug af bio–
kemisk information. Her blev understreget, at den
specifi.kke anvendelse skal knyttes til det kon–
krete kliniske problem. Det samme grelder, når
resultatet af unders!')gelsen skal fortolkes .
Fplgende hovedspprgsmål tages her op
en
undervisningsmressig sammenhreng:
Er resultatet sandsynligt?
Under dette afsnit srettes resultatet i relation til
referenceintervaller, omend disse på ingen måde
angiver, hvorvidt vrerdier inden- eller udenfor er
identiske med fravrer eller tilstedevrerelse af syg–
dom. Der kan gives et fingerpeg om, hvorvidt
resultatet er sandsynligt i forhold til en person af
samme kl')n, alder etc.
7
