Klinisk Biokemi i Norden Nr 2, vol. 9, 1997 - page 17

Debatt
Ansvarig: Kristoffer Hellsing, fax +46 18 6931 46
Kliniskbiokemi - n0dvendig for sygehusets
drift, men d0ende som lregeligt speciale?
PAULBARTELS,
speciallrege i kliniskkemi i 1981 og 1982 overlregevedKliniskKemiskAfdeling,
Randers Centralsygehus. I 1990 cheflrege på Randers Centralsygehus. Paul Bartels har således haft
lejlighed til at anskue speciaJet fra to synsvinkler - som overlrege på en afdeling, og som en af de
administrative chefer på et st0rre centralsygehus.
Et afdemere charmerendekarakteristika ved spe–
cialet klinisk biokemi er den konstante identitets–
krise, man har befundet sig i - i hvert fald siden
slutningen af 1960'eme, hvor jeg sommedicinsk
student iK0benhavn fik den f0rste introduktion til
de grundlreggende problemer. Krisen har mani–
festeret sig veddiskussionom, hvilke akademiske
uddannelser, der gav bedst grundlag for at vareta–
ge funktionen, grrensestridigheder med andre
laboratoriespecialer, bekymring over manglende
indflydelse pådenkliniske beslutningsproces, be–
kymring overmanglende kontakt til de basale vi–
denskaber o.s.v., o.s.v., incl. navneforandring.
Netopdenkonstantekritikafrationalet bagegen
virksornhed har vreret en vresentlig årsag til de
vregtige bidrag, faget har ydet til organisations–
og kvalitetsudvilding i hele sygehusvresenet og
primrersektoren. Det er derfor helt svarende til
specialets traditioner, at jeg fra min udsigtspost,
som er sygehusdirektionen for et st0rre
centralsygehus, atter kan annoncere, at faget er i
krise, men denneganger det alvor. Specialet ud–
vikler sig i 0jeblikket i en retning, hvorman er på
vej til enopsplitning iendriftsorganisation, svaren–
de til f.eks. sygehusapoteket, hvor h0jtuddannet
arbejdskraft distribuerer industrielt udviklede pro–
dukter til suverrene kliniske rekvirenter, og en re–
lativt snrever vidensorganisation baseret påmedi–
cinsk relevant molekylrerbiologi udelukkende lo–
kaliseret på universitetshospitaleme.
De f0rste symptomer på denne udvikling er al–
lerede til stede i form af rekrutteringsvanskelig–
heder til speciaBregestillinger på ikke-universitrere
afdelinger.
Klinisk Kemi
i
Norden
2,
1997
Lregelige specialer og sygehusdrift.
Fra en sygehusledelses synspunkt er der 2 hove–
delementer, somn0dvendigvismå tilgodeses, hvis
de lregelige specialafdelinger skal fungere efter
hensigten.
For det f0rste er der service-driftsaspektet. De
senere års udvikling har betydet en stigende på–
virkning af sygehusenes drift fra den del af
adfrerdsvidenskabeme, der beskreftiger sig med
processtyring og ledelse. Problemformuleringer–
ne bliver her freiles for samtlige specialer (patient–
fokuseret sygehus, kvalitetsstyring, risikovurdering
o.s.v.). Udviklingen er orienteret mod kundemes
(patienter, politikere, andre afdelinger, primrersek–
toren) umiddelbarebehovogerprregetafstorekrav
omkonstantorganisationstilpasningog forandring.
Uddannelse er derfor et n0gleord, men det er en
uddannelse, der ofte er bred tvrerfagligt og rettet
modde aktuelleproblemer. Udviklingen er strerkt
prreget af ledelse og derfor institutionsbundet
På den anden side, og mindst lige så vresent–
ligt, er plejen af vidensorganisationen - det klas–
siske lregelige speciale. Det er ofte her, ledeisen
får sine grå hår. Udviklingen er nemlig prreget af
kontakt til en ustyrlig grundforskning. Det giver
en uforudsigelighed, der betyder priori–
teringsproblemer ogpåvirkning afandre specialer
på sygehuset.
I
0jeblikket er samtlige lregelige spe–
cialer prreget af en tendens til grenspecialisering
og opdeling af funktioner. Dette g0r uddanneisen
problematisk, også set fra et ledelsesmressigt syns–
punkt. Og sidst, men ikke mindst, udviklingen
foregår her i h0j grad uafhrengigt af institutioner–
ne.
47
1...,7,8,9,10,11,12,13,14,15,16 18,19,20,21,22,23,24,25,26,27,...48
Powered by FlippingBook