Klinisk Biokemi i Norden Nr 1, vol. 5, 1993 - page 9

Figur
l
Ludvig Vilhelm Dahl
var omfattende, bl a av hemoglobinet, som han
for evrig satte navnet på.
Også til Hoppe-Seyler kom det fra mange
kanter Ieger for å studere, også fra Norge.
Selv om det var et lang spenn av tid mellom
fagets anerkjennelse i 1)rskland/0sterrike og i
Norge, skjedde det dog i mellomtiden i midten
av forrige århundre noe betydningsfullt, nemlig
opprettelsen av en direkte forbindelse mellom
disse land og Norge på dette område. På sett og
vis dannet Heller og Hoppe-Seyler bakgrunnen
for introduksjonen av den kliniske kjemi i
Norge.
Ludvig Dahl
Ferste gang man herer om klinisk kjemi eller
kjemisk patologi (det ble brukten rekke navn på
dette fagområde) på en vetdokumentert måte i
Norge, var da candidatus medicinae Ludvig Vil–
helm Dahl (1826-80, fedt i Bergen) i 1854 publi–
serte en omfattende beretning fra et studieopp–
hold hos Heller. Beretningen hadde tittelen
Meddelelser fra det chemisk pathologiske
La–
boratorium i Wien. Den er på 45 sider, en helli–
ten lrerebok.
Dahl sier ikke noe om når han var i Wien.
Men det er sannsynlig at det var i 1853. Han var
nemlig sommeren dette år ansatt som koleralege
i Danmark. Da han ankom dit, var koleraepide–
mien på retur, og man hadde ikke behov for
Klinisk kemi
i
Norden
J,
1993
barn. Han foretok så en studiereise til Wien og
Paris for å studere psykiatri, men altså også kje–
misk patologi.
Hans beretning tok sikte på å vrere til nytte
for den allmennpraktiserende lege. Han sier
imidlertid at den kjemiske patologi ennå er lite
utviklet, og han fremsetter tvil om hvor ofte den
kan vrere den praktiserende lege til vesendig
gavn. Men han tilfeyer så at den kjemiske pato–
logi allikevel "gir legen saa vigtige holdepunk–
ter, om ikke terapeutisk, saa dog i diagnostisk
og prognostisk henseende at man ingenlunde
ber forsmaae den hjelp som den yder".
Beretningen omfatter de undersekelser som
i
Hellers laboratorium ble utfert på urin, blod,
magesaft, melk og feces, med srerlig vekt på ur–
inundersekelsene, med obligatorisk tolkning av
funnene i relasjon til sykdomstilfellene.
Det er tydlig at Dahl se1v har utarbeidet en del
av den obligatoriske tolkning, nemtig den be–
tydning undersekelsene har "fot: saa vidt den
praktiserende lege kan benytte dem".
Han går detaljert inn på hva han kaller urin–
ens semiotikk - eller sykdomstegnene. Og når
det gjelder undersekelsene, sier h;m att det ikke
er tilstrekkelig å foreta noen enkle reaksjoner på
visse stoffer i urinen. "Man maa bestemme
samtlige de i Urinen paaviselige vigtigere Stoffe,
og paa denne maade danne sig en Oversigt,
et
"Urinbillede" der vel ickke altid for sig
kan
fere
til en speciel eller affirmativ Diagnose - denne
Meddelelser fra det chemisk pathologiske
Laboratorium
i Wien.
(Af
Cand. medicinz
Ludvig Dahl).
Man er altid gaaet ud fra, at der bestaaer
et
vist
Forhold mellem de dyriskeVzdskers
Beskaffcohed
og den samtidige Tilstand i Legement,
og
derfor
benyttet dem som et Hjelpemiddel til Erkjeodelsen
af denna. Men i det man
Figur 2
7
1,2,3,4,5,6,7,8 10,11,12,13,14,15,16,17,18,19,...34
Powered by FlippingBook